Tårnby Kommune fejrede veteranerne

Veteraner og pårørende var inviteret til at markere dagen på rådhuset

I anledning af flagdagen for Danmarks udsendte lørdag den 5. september inviterede kommunen veteranerne og deres pårørende til at fejre dagen på Tårnby Rådhus.

07.09.2020

Ved ankomsten til Rådhuset blev veteranerne mødt af kommunens flagallé, hvor Dannebrog vajede i vinden.

Tårnby Kommune har ca. 260 veteraner, som er bosiddende i kommunen, hvor ca. 40 veteraner og deres pårørende deltog i markering af dagen på Rådhuset.

Borgmester Allan S. Andersen bød de fremmødte velkommen og holdt en tale for Danmarks udsendte efterfulgt af musikalsk indslag fra Tårnby Musikskole.

Borgmesteren sagde bl.a. i sin tale til veteranerne:

"Fælles er, at alle jer som har været udsendte, har truffet svære beslutninger, og I har alle udvist stor ansvarlighed og handlekraft. I har gjort Danmark ære. I dag sætter vi fokus på jeres store indsats. Uanset hvor det er foregået i verden - og uanset hvornår.

I som har været udsendt har personligt og i samarbejde med mange andre ydet en indsats præget af samvittighed, sammenhold, professionalisme og personlige ofre, på den ene eller anden måde. Os som blev hjemme, er jer taknemmelige for jeres indsats, og for dén fortjener I samfundets anderkendelse".

Flagdag Ved Taarnby Raadhus

Borgmester Allan Andersen Holder Tale For Veteranerne

Veteraner og pårørende var inviteret til at markere dagen på rådhuset

×

Cookie info