Nye restriktioner pga. stigende smitte med Corona

Regeringen har indført et række nye tiltag og forlænget eksisterede for at forsøge at mindske udbredelsen af Corona.

26.10.2020

Det drejer sig blandt andet om at:

  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra 50 til 10 personer.
  • Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelser og bisættelser sænkes fra 200 til 50 personer.
  • Anbefaling om max 10 personer i private hjem.
  • Anbefaling om social kontakt med max 10 forskellige personer (ud over husstand/arbejde/skole/fritidsaktivitet).

Se en oversigt over alle tiltag og restriktioner

I Tårnby Kommune har krisestaben netop været samlet for at drøfte de nye tiltag, og deres betydning lokalt. Der vil i de kommende dage komme mere præcise beskrivelser af, hvad tiltagene betyder for fag- og velfærdsområderne i Tårnby. Informationerne vil blandt andet kunne findes her på hjemmesiden.

Det gælder blandt andet information om reglerne for brug af mundbind, afholdelse af kulturelle arrangementer mv.

De enkelte institutioner kommunikerer løbende med de relevante borgere. Fx informeres der via Aula til forældrene. 

×

Cookie info