Årets julekort afsløret på Rådhuset

Julekorttop

Onsdag formiddag var der på Rådhuset en ”lille fest”, hvor de største børn fra Børnehuset Englandsvej deltog og hvor årets julekort blev fejret og afsløret. Og årets tegner fik et flot kæmpepostkort med sin egen tegning.

19.11.2020

Kortet er tegnet af Hamta på 6 år fra Børnehuset Englandsvej. Tegningen bliver brugt på borgmesterens julekort, som sendes ud til de mange samarbejdspartnere.

Hamta Julekort1

Vindertegningen og alle de andre tegninger, som børn fra kommunens institutioner har bidraget med, har i hele denne uge været hængt op i Rådhushallen.

Det er efterhånden en tradition i Tårnby med årets julekort. Fejringen var dog på grund af den nuværende sundhedskrise ikke helt så omfattende som normalt.

Der blev dog tid til kage og juice og enkelte julelege og julesange.

Borgmester Allan S. Andersen siger:

"Selvom fejringen blev noget mindre end man kunne have ønsket sig, så er jeg virkelig glad for den store opbakning til at deltagelsen i denne juletradition. Tusind tak til alle børn for jeres bidrag. Også tak for den store opbakning fra personalet på institutionerne, og til de involverede ansatte på Rådhuset. Der var virkelig mange fine tegninger igen i år. Der skal selvfølgelig også lyde et stort tillykke til Hamta på 6 år for vindertegningen".

×

Cookie info