Nyt udbetalingssystem til sygedagpenge

Kvinde med hospitalstøj og drop

Kort periode med ændringer for dig, der gerne vil tale med os.

14.05.2020
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Onsdag den 3. juni indfører Tårnby Kommune det nye landsdækkende sygedagpengesystem KSD.

Det betyder at der i perioden 14.05.20 - 07.06.20 kan forekomme længere sagsbehandlingstid, grundet konvertering fra det gamle system til det nye.

For borgere i Tårnby Kommune:

Du skal være opmærksom på følgende:

  • I perioden 22. maj til 3. juni vil kommunen ikke kunne svare på sagsspecifikke spørgsmål, da vi ikke har adgang til udbetalingssystemet for sygedagpenge.
  • Det vil ikke være muligt at træffe en sagsbehandler telefonisk på dagene den 3. og den 4. juni. Hvis din sag haster vil du have mulighed for at lægge en besked om at vi skal kontakte dig. Vores telefoner vil igen være åbne for henvendelser fra mandag den 08.06.20.
  • Har du modtaget opgaver i "mitsygefravær" skal du stadig besvare dem efter angivne frister i brevet.

For arbejdsgivere:

 Du skal være opmærksom på følgende:

  • Fra torsdag den 14. maj til onsdag den 3. juni sendes dine anmeldelser af sygefravær og anmodninger om sygedagpengerefusion ikke videre til kommunen, når du har signeret indberetningerne i NemRefusion.
    Du kan stadig indberette i NemRefusion som du plejer og du skal stadig være opmærksom på at overholde anmeldelsesfrister mv.

    Alle de anmeldelser og anmodninger, som du har signeret i perioden 14. maj kl. 00.01 til 3. juni kl. 08.00, sendes automatisk til kommunen den 3. juni. Kommunen kan se, hvornår du har signeret anmeldelsen/anmodningen, og den længere sagsbehandlingstid har derfor ikke betydning for, om du har sendt anmeldelsen/anmodningen til tiden.
     
  • Fredag den 22. maj om eftermiddagen lukkes sagsbehandlernes adgang til det nuværende sygedagpengesystem. Hvis du har anmodet om refusion og din indberetning er blevet godkendt i kommunen, vil du modtage en udbetaling torsdag den 28. maj. Første udbetaling efter den 28. maj er torsdag den 11. juni.
  • I perioden 22. maj til 3. juni vil kommunen ikke kunne svare på sagsspecifikke spørgsmål, da vi ikke har adgang til udbetalingssystemet for sygedagpenge. Telefonen vil være lukket for henvendelser på dagene 3. og 4. juni.
×

Cookie info