Advarselszone ved Kastrup Strandpark

Sneglen 20200514 111812

Københavns Politi holder særligt øje med en række områder, hvor mange typisk opholder sig for tæt på hinanden.

15.05.2020

Der er sat advarselsskilte op i Kastrup Strandpark ved Sneglen, promenaden og det grønne bakkeforløb med information om, at politiet kan lukke området, hvis der er for mange personer på samme sted.

Vi håber, at borgerne vil holde god afstand til hinanden i området. Hvis det ikke er muligt at holde god afstand til andre, så bør man finde et andet område at sætte sig.

Udover Kastrup Strandpark er der også opsat advarselsskilte i følgende områder:

  • Amager Strandpark
  • Gøteborg Plads i Nordhavn
  • Dele af Fælledparken
  • Midterrabatten på Sønder Boulevard
  • Islands Brygge
  • Dronning Louises Bro

Københavns Politi holder fortsat øje med hele politikredsen. 

Politidirektør Anne Tønnes siger:

"Vi har gennem de seneste to måneder haft ekstra opmærksomhed på Kastrup Strandpark. Det er et område, mange mennesker søger til, når vejret er godt, hvilket kan være en sundhedsmæssig udfordring. Derfor har vi nu besluttet at gøre området til en advarselszone," siger politidirektøren. 

Borgmester Allan S. Andersen siger: 

"Vi er i Tårnby stolte og glade for vores dejlige og rekreative områder ved Kastrup Strandpark og Kastrup Søbad - også kaldet 'Sneglen'. Vi er stadig inde i en sundhedskrise, der blandt andet betyder, at vi ikke skal forsamle os for mange på samme tid og sted. Nu hvor vejret tegner til at blive godt i den kommende tid, så vil jeg gerne opfordre alle til at overholde retningslinjerne og skiltningen i området. Man må gerne færdes i området, selv om der ikke må bades fra Søbadet lige nu. Ophold i området omkring Kastrup Strandpark skal ske på en forsvarlig måde - det er i alles interesse". 

Borgmester Allan S. Andersen fortæller endvidere, at der hver fredag, lørdag og søndag fra kl. 14-20 er personale fra nogle af kommunens kultur- og idrætsinstitutioner til stede i området ved Kastrup Strandpark. Opgaven er venligt at formidle årsagen til forsamlingsforbud og advarselszone til gæsterne i området. Personalet vil være letgenkendelige i gule veste med Tårnby Kommune påtrykt

×

Cookie info