Velfærdstalenterne gæstede Rådhuset

Velfærdstalenter

Fire medarbejdere fra Tårnby Kommune er blevet nomineret som velfærdstalenter i PenSams og FOAs Ungdoms kampagne.

24.06.2020
NB - arkivnyhed - kan være forældet

For tredje år i træk har PenSam og FOA Ungdom gennemført kampagnen Velfærdens Talent 100, hvor der hyldes 100 unge under 36 år, der gør en særlig indsats i velfærden og som hver dag gør en forskel for vores børn, vores ældre og de af vores medmennesker, som har brug for hjælp. Dette initiativ har Tårnby Kommune ønsket at bakke op omkring.

Kigger vi ud over personalet på området med børn og ældre i Tårnby Kommune, oplever vi, at de lægger deres sjæl og hjerte i arbejdet. Det er lykkedes os at få nomineret hele fire medarbejdere som velfærdstalenter i PenSam og FOA Ungdoms kampagne.

Disse 4 medarbejdere er i dag blevet fejret hos borgmester Allan S. Andersen:

  • Christel Brouer, Ansvarshavende aftenvagt, Pl. Irlandsvej
  • Julie Maria Lund, Social- og sundhedsassistent, Botilbuddet Televænget
  • Patricia Jensen, Pædagogmedhjælper, Vuggestuen Gl. Skovvej
  • Sabine Madsen, Social- og sundhedsassistent, Pl. Irlandsvej

Borgmester Allan S. Andersen siger:

"Det var en stor fornøjelse at møde de meget sympatiske og dygtige medarbejdere. De gør en kæmpe indsats hver eneste dag, og jeg er stolt over, at vi nu har fået nomineret de fire medarbejdere som Velfærdstalenter i år".

×

Cookie info