Udsættelse af Sundhedsuge 2020

Sundhedsuge officielt æble logo

Sundhedsugen 2020 er udsat til 2021.

20.08.2020
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Vi befinder os stadig i skyggen af den igangværende corona-pandemi og på det seneste har vi set flere nyopståede tilfælde af virussen rundt om i landet.

Det er uvist, hvad efteråret kommer til at byde på, og hvilke forholdsregler, vi alle skal tage. Af den årsag har Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttet at udsætte årets Sundhedsuge til næste år - altså til 2021.

Borgmester Allan S. Andersen ser frem til en fantastisk Sundhedsuge 2021

"Vi er enormt kede af at skulle udsætte Tårnby Sundhedsuge. I Sundhedsugen er fællesskabet et fundamentalt midtpunkt og vi vil levere fællesskab af høj kvalitet og sikkerhed. Det kan vi ikke garantere som situationen ser ud lige nu. Jeg håber på alles forståelse og opbakning.

Allerede nu arbejdes der på at skabe en fantastisk Tårnby Sundhedsuge 2021, og jeg glæder mig meget til at se jer til spændende arrangementer i Sundhedsugen næste år.

Ha´ det godt derude - og pas på jer selv og hinanden."

Spørgsmål til Sundhedsugen kan rettes til sundhedskoordinator Line Fjord Nielsen på lfn.sc.as@taarnby.dk eller tlf.: 2119 0871

×

Cookie info