Det nye lufthavnstorv blev indviet

Lufthavnstorv Allan

Torsdag blev det store flotte udendørs torv før sikkerhedskontrollen mellem terminal 2 og 3 officielt indviet af glade børn, Tårnbys borgmester Allan S. Andersen og lufthavnens adm. direktør Thomas Woldbye.

27.09.2019
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Lufthavnstorv Flyver

Det nye lufthavnstorv har rum til både at lege og sidde, og er nu klar til brug for alle - altså både rejsende og lokale borgere.

Torvet har hyggelige siddepladser og en stor legeplads med en syv meter lang flyver og rutsje- og forhindringsbaner.

Det nye lufthavnstorv er et indbydende og åbent rum, som mange forhåbentligt vil få stor glæde af.

Lufthavnstorv Skilt

Borgmester Allan S. Andersen sagde bl.a. i sin tale, som havde fokus på lufthavnens store betydning for Tårnby:

"Når vi står her i dag, synes jeg, at vi ser et meget konkret og fysisk eksempel på, at lufthavnen rækker ud til sine naboer.

Forpladsen inviterer ikke kun passagerne til en god start på rejsen gennem lufthavnen. Udviklingen af pladsen er også tænkt, så den inviterer naboerne til at komme tættere på og bruge lufthavnen.

Jeg er glad for, at naboskabet er tænkt med i dette projekt, så de investeringer, som lægges i lufthavnens videre udvikling, også giver noget til lokalsamfundet".

×

Cookie info