2500 børn og unge i Tårnby udforskede vandets hemmeligheder

Naturvidenskabsfestival

I uge 39 afholdes hvert år national Naturvidenskabsfestival. I år var der fokus på grundlaget for alt liv på Jorden, nemlig vand. I Tårnby dykkede 2500 børn og unge fra 0-18 år ned i vandets forunderlige verden. Målet var at give eleverne smag for naturvidenskab.

01.10.2019

Blandt festivalaktiviteterne var bl.a. sæbebobleshow, workshop på Den Blå Planet og drabsefterforskning. Gymnasieelever fra Tårnby Gymnasium og Ørestad Gymnasium var også på banen som formidlere af vandets hemmeligheder til folkeskoleelever.  

Over hele Danmark dykkede mere end 150.000 børn og unge fra vuggestuen til ungdomsuddannelser ned i det våde elements mysterier.

Saebebobler

I Tårnby Kommune fik arrangementerne "Under havets overflade" for 0-6 år og "Van(d)vittige sæbebobler" for 0.-3. klasse bevilget i alt 25.000 kr. til indkøb af sæbebobler, fisk og muslinger. Beløbet kom fra Naturvidenskabsfestivals Uddelingspulje, som er støttet af Carlsbergs Mindelegat.

Festivalen blev planlagt og gennemført af Sciencegruppen i Tårnby Kommune. Sciencegruppen har særligt fokus på at skabe sammenhænge i naturvidenskabsundervisningen på tværs af aldersgrupper og institutioner.

Både TV-lorry og Tårnby Bladet dækkede Naturvidenskabsfestivalen i Tårnby Kommune.

Link til artiklen fra Tårnby Bladet

Link til klip fra TV-Lorry (bemærk at det er klip nr. 2)

 

Sciencegruppen siger tak for en god uge

×

Cookie info