Rejsegilde for Vestamager Svømmehal

Vestamager Svoemmehal Rejsegilde

Fredag var der rejsegilde for Tårnbys nye svømmehal på Vestamager

01.07.2019

Håndværkere, entreprenører, arkitekter, rådgivere og repræsentanter fra kommunen, herunder borgmesteren, var samlet for at fejre rejsegildet i strålende solskinsvejr.

Der var pølser og sodavand til de fremmødte, som kunne nyde synet af det efterhånden fremskredne byggeri.

Det er planen, at Vestamager Svømmehal slår dørene op for brugerne i efteråret 2020.

Vestamager Svoemmehal Rejsegilde Borgmester

Borgmester Allan S. Andersen sagde bl.a. i sin tale:

"Vestamager Svømmehal bliver en arkitektonisk perle og et samlingspunkt for aktiviteter inden for idrætten på Vestamager.

Det bliver en moderne, energivenlig og brugervenlig svømmehal. Svømmehallen er en meget stor anlægsinvestering, som borgerne her i Tårnby vil få glæde af i mange, mange år fremover.

Det har gennem lang tid været vores ønske at etablere en moderne svømmehal i idrætsområdet mellem Vestamager Centret og Ugandaskoven.

Det har været en lang proces at komme frem til rejsegildet. Der er gået mange år med debatter og diskussioner om projektering af svømmehallen.

Rejsegilde

Men nu kan vi endelig se konturerne af det endelige resultat - derfor er dagen i dag en festdag. Vi kan godt glæde os til at byggeriet står færdigt, og det ved jeg også at rigtig mange gør".

Når byggeriet af svømmehallen er helt færdigt vil det bestå af en primær brugsetage, kælderplan indeholdende vandbehandlingsudstyret og en 1. sal indeholdende nødvendige tekniske installationer.

Der bliver to bassinrum - det store bassinrum og varmtvandsbassinnet.

I det store bassinrum placeres 25 og 50 meter-bassinet samt morskabsbassinet til de mindste

×

Cookie info