Tilforordnede søges til Europa-Parlamentsvalget

Valglokalet

Tårnby Kommune søger tilforordnede i forbindelse med afholdelse af Europa-Parlamentsvalget den 26. maj 2019.

11.04.2019

Som tilforordnet udleverer man stemmesedler til vælgerne på valgstederne, sikrer at stemmerne kommer i valgurnerne og hjælper til med at tælle stemmerne op, når valget er slut.

Valgdagen er en ganske særlig dag, og der plejer at være en rigtig fin stemning på valgstederne.

Der serveres morgenmad, frokost og aftensmad og man får en diæt på 1.400 kroner, hvis man hjælper til fra kl. 8 og til stemmerne er talt op cirka kl. 22. De 1.400 kroner indberettes som B-indkomst.

Det er et krav, at tilforordnede har bopæl i Tårnby Kommune, er fyldt 18 år og har valgret til Europa-Parlamentsvalget.

Skulle der være flere interesserede end der er brug for, så udvælges de tilforordnede efter først til mølle princippet.

Interesserede skal senest den 6. maj 2019 rette henvendelse til Kommunalbestyrelsens Sekretariat på telefon 32 47 12 04.

×

Cookie info