Cura - nyt omsorgsjournalsystem

Nyt journalsystem på kommunens plejehjem, i hjemmeplejen og på genoptræningsområdet fra onsdag d. 30. maj.

25.05.2018
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Tårnby Kommune implementerer et nyt omsorgsjournalsystem, Cura, d. 30 maj 2018. Cura skal erstatte det nuværende system, CSC Vitae, der blandt andet bruges på kommunens plejehjem, i hjemmeplejen og på genoptræningsområdet.

Cura skal give medarbejderne et overskueligt og opdateret overblik over deres opgaver og over de borgere, de er i kontakt med. Journalsystemet vil hjælpe til at gøre en kompleks hverdag mere håndterbar og muliggøre mere borgernær dokumentering.

Derfor vil medarbejderne have begrænset adgang til borgernes journaler i perioden fra d. 25. maj til og med d. 30. maj. Det ikke sikkert at personalet kan besvare eventuelle spørgsmål vedrørende konkrete sager på området. Vi håber på jeres forståelse herfor.

Vi har forberedt os så godt som muligt på Cura. Dog må vi stadig forvente, at der i dagene omkring implementeringen vil være forsinkede arbejdsgange for vores medarbejdere, som skal vænne sig det nye system.

Vi ser frem til at implementere Cura og arbejde med et værktøj, der skal styrke arbejdet omkring Tårnbys borgere.

×

Cookie info