Vild med vand – Havnens Dag 2018

Havnens_dag_2018

Der var masser af glade borgere i alle aldre på kajen da Vild med Vand – Havnens Dag for første gang fandt sted i Tårnby Kommune i Kastrup Ny Lystbådehavn lørdag den 9. juni. - Arrangøren var SAMKAS, ”Sammenslutningen af sejl- og motorbådsklubber I Kastrup Lystbådehavne” med formanden Erik Munnecke i spidsen.

11.06.2018
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Allan Andersen Paa Scenen

Billedtekst: Borgmester Allan S. Andersen på scenen.

Borgmester Allan S. Andersen var på scenen ved middagstid og sagde bl.a. : "Kastrup Ny og Kastrup Gamle Lystbådehavn er hver for sig og som helhed meget værdifulde rekreative områder i kommunen. I høj grad for havnenes mange aktive brugere, flere tusinde må der være tale om. Og det gælder også for kommunens borgere helt generelt, der tiltrækkes af havnemiljøet i sammenhæng med grønne områder og bademuligheder". - Borgmesteren roste SAMKAS for initiativet med at få "Vild med vand" til Tårnby og glædede sig over at SAMKAS  "...spiller en aktiv og konstruktiv rolle i den løbende og helt nødvendige udvikling af havnen".

Tilskuere Havnensdag

Billedtekst: Der lyttes til borgmesterens tale

Arrangementet, der varede fra kl. 10 til kl. 22,  var særdeles velbesøgt. Hele dagen igennem var der masser mennesker og stemningen var i top. Dette takket være afvekslende musikalsk underholdning og de mange god aktivitetstilbud: kajakroning, padleboard, åben-båd, Kastrup Søspejdere, sejlture i forskellige både, Actionboat, forskellige boder, Tårnby Naturskoles Blå Base, Cph`s Redningsbåd og Tårnby Brandvæsen og meget, meget mere inklusive fine muligheder for mad og drikke.

Ingen tvivl om at konceptet med at samle de fleste aktiviteter på servicekajen ud for Havnekontoret var en succes. Flot af SAMKAS at tiltrække så mange borgere til det første, men forhåbentlig ikke sidste, Vild med Vand - Havnens Dag arrangement i Tårnby Kommune.

Tommy Hansen Erik Munnecke

Billedtekst: Tommy Hansen, formand for Kastrup Tursejlerforening
og Erik Munnecke, formand for SAMKAS holder en velfortjent pause i teltet

Arrangementet blev gennemført med støtte fra Folkeoplysningsudvalgets Initiativpulje.

Læs mere om Kastrup Lystbådehavne og Tårnby Kommune østkyst i Glemmer Du, nr. 4. 2014

Læs mere om Kastrup Lystbådehavn

×

Cookie info