Kirsebærhaven fejrede rejsegilde

Kirsebærhaven indvies

Arbejdet med de nye boliger på Glamsbjergvej skrider planmæssigt frem.

19.06.2018
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Den 14. juni var der rejsegilde for de nye familieboliger på Glamsbjergvej. Efter planen vil halvdelen af de 33 rækkehuse og de 12 lejligheder stå klar til indflytning allerede omkring nytår.

Det er virksomheden LFT Properties som er bygherre på projektet. Bag salget står Danbolig.

Familieboligerne får en central placering i et parcelhusområde, hvor der er kort afstand til både indkøb og transportmuligheder.

Borgmester Allan S. Andersen deltog i rejsegildet, hvor han bl.a. fortalte de fremmødte, at der i Tårnby er stor efterspørgsel efter forskellige typer af boliger. Og at Tårnby er den kommune i landet, hvor flest unge vender hjem igen, efter at have været fraflyttet i nogle år.

Han uddyber:

"Vi er en kommune, hvor mange gerne vil bo. Jeg er glad for, at vi har en så varieret boligmasse med både almene boliger, parcelhuse, ejerlejligheder, rækkehuse og privat udlejning af forskellige typer af boliger. Det er der brug for, da borgernes behov er forskellige. Jeg er glad for hver eneste nye bolig, der bliver bygget - og det er et område jeg fremover vil have fokus på. Folk flytter til Tårnby af mange årsager - vi har masser af arbejdspladser, et rigt kultur- og fritidsliv, vi har velfungerende dagtilbud og skoler. Og så ligger vi jo også i den lave ende, hvad angår skatten".

 

Kirsebærhaven indvies

×

Cookie info