Ombygning af rundkørslen ved lufthavnen

Rundkørsel øst CPH

Københavns Lufthavn i Kastrup ombygger i øjeblikket sammen med Tårnby Kommune den østlige rundkørsel for enden af Amager Strandvej.

16.08.2018
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Ombygningen sker for at imødekomme den trængsel der i dag er ved rundkørslen, og for at fremtidssikre vejen til den kommende udbygning af lufthavnen.

Ombygningen vil ske fra primo august 2018 og indtil januar 2019.

Når den præcise dato for afslutningen kendes, vil denne blive meldt ud.

Som følge af ombygningen er buslinje 5C forkortet til Kastrup station, hvorfra der med metro er forbindelse til lufthavnen.

Buslinje 36 er omlagt til Amager Landevej og Lufthavnsboulevarden.

Både Københavns Lufthavn og Tårnby Kommune beklager de gener som kan komme som følge af byggeriet.

Mens der bygges vil trafikanter kunne opleve kø og længere rejsetid end ellers. Det gælder ikke mindst i myldretiden.

Du kan læse mere om ombygningen på Københavns Lufthavns hjemmeside  

På DOTs hjemmeside kan du læse mere omlægningen af linje 5C og linje 36

×

Cookie info