Første spadestik til Scandic Copenhagen Airport

Borgmester Scandic Copenhag

Det nye hotel får 357 værelser, udsigt over Øresund og ganske kort afstand til lufthavnen

10.04.2018
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Den 6. april var der første spadestik i strålende solskinsvejr. Scandic Hotellet bliver nabo til Den Blå Planet og Ferrings kommende domicil.

Hotellet får i alt 357 værelser og forventes at åbne i løbet af 2020, det bliver 13 etager højt. Planerne for byggeriet viser, at de fleste værelser vil få flot udsigt over Øresund.

Det er ikke mindst den kraftigt stigende aktivitet i lufthavnen, som gør, at der er brug for større hotelkapacitet i området. Ved siden af Clarion Hotellet ved lufthavnen bliver der i de kommende år også bygget et nyt stort hotel med omkring 500 værelser.

Scandic Copenhagen Airport Hotel vil primært blive et hotel, som vil henvende sig til gæster til og fra lufthavnen - og til gæster som evt. skal vente til næste dag for at komme videre fra Københavns Lufthavn til en anden destination.

Jens Mathiesen, adm. direktør i Scandic fortæller, at det nye hotel også skal være en destination i sig selv. Der kommer bl.a. til at være sky-bar, motionscenter, poolområde, restaurant og konferencefaciliteter.

 Spadestik Scandic Copenhage

Det første spadestik blev taget i fælleskab af Scandic-direktør Jens Mathiesen, Skanska-direktør Peter Nymann og Tårnbys borgmester Allan S. Andersen.

Borgmesteren siger:

"Ekspansionen i hoteller vidner om en stadigt stigende aktivitet i lufthavnen. For Tårnbys borgere vil det betyde endnu flere servicejobs i lokalområdet. Jeg glæder mig over, at hele havneområdet er inde i så spændende en udvikling, som vi nu for alvor ser tage fart".

 

Se den video, som blev lavet på dagen

 

×

Cookie info