Festlig standerhejsning hos NTK Amager

NTK Amager Tennisklub

NTK-Amager indvier nyt tennisanlæg med standerhejsning.

30.04.2018
NB - arkivnyhed - kan være forældet

NTK-Amager (Nøragersmindes Tennis Klub Amager) holdt søndag d. 29. april den første standerhejsning efter klubbens 40 års jubilæum og indviede samtidigt det nye anlæg.  

Klubbens formand Carsten Quistgaard kunne med stor fornøjelse invitere til sommersæsonen 2018 på det nye tennisanlæg efter Tårnby Kommunes gennemrenovering af hele tennisanlægget.

Borgmester Allan S. Andersen holdt indvielsestalen og fortalte bl.a om klubbens start  i 1977 med omkring 60 medlemmer, nul baner og ingen klublokaler. Det viste sig der var stort potentiale på Vestamager for efter 10 år havde klubben 400 medlemmer, 3 baner, en indendørs bane og gode klubforhold i Vestamagerhallen. Borgmesteren afsluttede med: "Nu er der 6 fine, nyanlagte udendørsbaner, to kunstgræsbaner og fire udendørsbaner til softtennis og en indendørsbane. Og stadigt med et højt aktivitetsniveau for både dem der dyrker motion og dem der er i eliten. Og i alt godt 200 medlemmer.

Jeg håber på, at klubben og dens medlemmer fortsat vil nyde sporten, det sociale og de nye gode grusbaner."

 

Tale Ved Bogmester

Borgmester Allan S. Andersen indvier nyrenoverede tennisbaner ved standerhejsning. 

Borgmester Med Ntklogo

NTK Amager Tennisklubs formand Carsten Quistgaard og borgmester Allan S. Andersen. 

 Deltagere

Deltagere ved NTK Amager Tennisklubs standerhejsning. 

 

×

Cookie info