Tårnby Jobcenter var blandt landets bedste til at nedbringe ledigheden i 2016

Jobcenter Tårnby logo

Det er en ny undersøgelse fra DA, som viser de positive tal.

26.04.2017
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Ifølge en analyse foretaget af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) faldt antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere med 7,7 % i Tårnby Kommune i 2016.

Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes blandt andet en målrettet indsats i Jobcentret for netop de jobparate kontanthjælpsmodtagere.

I forbindelse med refusionsreformen tiltrådte Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget en tidlig indsats med hyppige samtaler med de nyledige borgere.

Med denne metode har kommunen bremset tilgangen af ledige kontanthjælpsmodtagere. Samtidig viste en gennemgang af eksisterende sager, at der var stort potentiale i forhold til at matche borgernes kompetencer med efterspørgslen fra kommunens virksomheder.

For de borgere, der var motiverede for at søge arbejde har et styrket samarbejde mellem jobkonsulenterne og virksomhedskonsulenterne givet pote. Der har i indsatsen været fokus på at inspirere de ledige til selvstændig jobsøgning, præsenteret dem for ordinære job og anvende de elektroniske jobsøgningsredskaber, der er stillet til rådighed på Jobnet. For de borgere, som skulle have mere hjælp til jobsøgning har der været etableret et samarbejde med anden aktør, hvor indholdet er tilpasset den lediges behov og særlige udfordringer. 

×

Cookie info