Festlig indvielse af Cityline 5C

DSC 0055

Den 21. april om formiddagen var der officiel indvielse af hovedstadens nye bio-gas busser.

24.04.2017
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Nordeuropas mest benyttede buslinje 5A har skiftet navn til 5C. Den nye bus er et skridt i retning af fossilfri busdrift.

5C-bussernes brændstof er bio-gas.

Ruten går fra lufthavnen i Kastrup og hele vejen til Herlev Hospital. Det er Movia, Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Herlev Kommune, som står bag det nye koncept.  

5C Cityline byder på mere plads, renere miljø og nemmere rejse for de godt 20 mio. årlige passagerer på linjen.

Cityline busserne er længere og har derfor mere plads. Hele 147 passagerer er der plads til mod 82 i 5A busserne. Den ekstra plads vil kunne mærkes særligt i myldretiden. Cityline er også mere miljøvenlig. Busserne kører CO2-neutralt på biogas og udleder 72 pct. mindre NOx og 33 pct. færre partikler end 5A busserne. De støjer også væsentligt mindre.

De 37 nye Cityline busser har flere døre, som man selv åbner ved at trykke på en knap på siden af bussen. Ligesom på S-tog. Det gør det nemmere at komme hurtigt ombord og gør rejsetiden mere effektiv. På dele af ruten kører Cityline også i eget spor, så busserne kan komme hurtigt gennem trafikken og forbi bilkøerne. Sammen med større vinduespartier, som skaber mere lys og luft, bidrager det til en mere behagelig rejseoplevelse.

Der var den 21. april særkørsler fra Tårnby og fra Herlev til Rådhuspladsen i København, hvor mange var mødt op.

På særkørslen fra Tårnby var der bl.a. besøg af elevrådet fra Korsvejens Skole og repræsentanter fra Ældre Sagen i Tårnby.

Viceborgmester Allan Andersen kørte med fra Tårnby, og han holdt tale på Rådhuspladsen ligesom bl.a. Københavns overborgmester Frank Jensen og Herlevs borgmester Thomas Gyldal gjorde det.

Til de fremmødte var der på en lidt blæsende formiddag både bus-kage og frisklavet kaffe.

Se billeder her:

Viceborgmester Allan Andersen

Viceborgmester Allan Andersen holder tale

Frank Jensen Thomas Gyldal Allan Andersen

Overborgmester Frank Jensen, viceborgmester Allan Andersen og borgmester Thomas Gyldal indviede sammen 5C 

DSC 0026

 Inden særkørslens afgang fra Tårnby

 

 

×

Cookie info