Klub Tårnby har fået sin egen App

Klub Tårnby app

Nu er det blevet meget nemmere at følge med i, hvad klubberne i Klub Tårnby laver - med klubbernes helt egen og nyudviklede app.

29.03.2016
NB - arkivnyhed - kan være forældet

Indholdet er blandt andet ugens program, hvor du kan se hvad der sker i din klub og i de andre klubber. Du kan også se udvalgte billeder fra klubbernes Instagram'er, så du kan følge med i hvor sjovt og spændende det er at være i klubben. App'en indeholder også praktiske oplysninger såsom åbningstider og telefonnumre på alle klubber under Klub Tårnby.

App'en henvender sig selvfølgeligt mest til Klub Tårnbys medlemmer og deres forældre. Men nu kan alle altså se hvad der sker i alle klubber.

Husk at du som medlem også må bruge alle de andre klubber. Hvis du er medlem af Klub Tårnby, eller blot nysgerrig og har lyst til at følge med, hent app'en og vær opdateret med aktiviteterne hele tiden.

App'en er udviklet af en af vores dygtige medarbejdere på Kastrup Juniorklub. Klub Tårnby app findes til iOS (Apple) og Android (Samsung, m.fl.), og det aktuelle logo er tegnet af en af vores dygtige 6. klasses medlemmer i Miniklubben på Listedvej, Lucas Jahn Claesson.

×

Cookie info