Nyhedsbrev juni 2024 (PDF)
Havnefogedens ord
Vi har nu for alvor taget hul på sommeren. Det gode vejr skaber en leben på havnen og det summer af god stemning. Flere af vores medlemmer er allerede sejlet på sommerferie, andre er ved at klargøre til det.
Andre er desværre kommet på land igen, men vi håber snart at se dem i vandet igen.
Husk at vende jeres skilte til grøn, når I sejler afsted, så vores mange gæster kan finde en ledig plads. Husk også at efterlade jeres plads ryddelig, så den fremstår præsentabel og pæn til vores gæster.
Det gælder ting på broen og jeres fortøjninger.
De bedste sommerhilsner
Jesper
Flere autocampere på havnen
Som I nok allerede har læst i Tårnby Bladet, så vil der i de kommende 3 år blive plads til dobbelt så mange flere autocampere på Kastrup Ny Lystbådehavn. De nuværende 24 pladser, har været en succes, der har skabt mere liv i havnen og lokalområdet.
I 2023 havde havnen besøg af over 8.000 betalende autocampere fra cirka 16 forskellige lande, og gæsterne viste stor interesse for at udforske nærområdet, herunder Den Blå Planet og Sneglen.
Vi har igennem vinteren skabt et dedikeret område til autocamperne og forbedret skiltning og systematik for at sikre, at alle brugere får en god oplevelse. Vi har inddraget VP 7 og vp8 til autocampere med ind- og udkørsel det samme sted i nord.
Brugerne har taget godt i mod vores nye tiltag og vi oplever det fungerer efter hensigten. Vi er lykkedes med at adskille autocamperne og sejlerne uden at give køb på den gode service.
Strøm på vinterpladserne
Arbejdet med reetableringen af de elektriske installationer på VP2 og VP3 er nu afsluttet. Vi har udført installationen med fast kabel i jorden og standere med udtag til flytbare el tavler, som Havnekontoret sørger for at blive tilsluttet i takt med behovet opstår i løbet af sommeren.
Når vi går ind i den periode, hvor bådene skal på land vil vi rigge tavlerne til, så I kan vinterklargøre jeres både.
Der vil blive sendt en drifts sms ud når vi åbner for strømmen til vinterpladserne.
Opsætning af ny havnekort
Medio juli påbegynder vi opsætning af de nye havnekort på havnen. Vi planlægger at opsætte 2 x store havnekort og 8 x små havnekort.
De store havnekort udføres som skilteplader i mål: 1250 x 1500 mm. Sandwich aluplade 3 mm og monteres i eksisterende stativer på servicekajen og på hjørnet ved Kastrup Strandvej hvor der drejes ned langs vinterpladserne.
De små havnekort udføres som klapskilte og monteres på eksisterende inventar langs bulevarden der snor sig igennem havnen. De udføres i mål: 660 mm bredde. Højde 500 mm i 5-8 mm aluminium hvor der udfræses runde hjørner og huller. Skiltet formes / valses efterfølgende og lakeres i 5011 RAL farve.
Vi håber med de nye skilte, at kunne skabe en tydeligere rød tråd ned igennem havnen og en mere samlende oplevelse af vores skønne havn for havnens brugere og gæster.
Derudover er formålet med de nye havnekort også en efterlevelse af de kriterier som følger med vores Blå Flag certificering.
Indrapportering og fejlmelding
Vi har nu været rundt på alle broer i havnen og påklistret QR koder til indrapportering af fejl og mangler, samt på vores tankanlæg og kraner og ved vores bomsystem på slæbestedet.
Vi oplever allerede indmeldinger, hvilket giver os et helt unikt øjebliksbillede af havnens tilstand.
Når der indmeldes via QR koden oprettes der en opgave i vores system, som vi kan tage aktion på umiddelbart med det samme.
Vi håber I vil tage det til jer og hjælpe os med at gøre vores havn endnu bedre.
Indmeldingerne er anonyme, så vi kan ikke se oplysninger på afsenderen grundet GPDR reglerne.
Både på land
Vi oplever fortsat alt for mange både på land. Det er en udfordring for havnens personale, da vi ikke kan komme i gang med at vedligeholde vores vinterpladser og at vi løbende skal flytte rundt på bådene.
Derudover, har vi mange både på land, som vi ikke kan identificere. Vi vil gerne opfordre alle, som endnu ikke er kommet i vandet til at henvende sig på Havnekontoret hurtigst muligt. Både vi ikke kan identificere vil blive bortaktioneret og afhentet for at dække havnens udgifter forbundet her til. For jer som allerede har en aftale med Havnekontoret skal ikke foretage sig ydereligere, men blot overholde aftalen. De både vi tager på land i løbet af sommeren, må maksimalt stå 14 dage på land fra optagnings tidspunktet og der skal inden optagning bookes en ny tid for nedtagning.