Kastrup Lystbådehavn

Prisen afhænger af størrelsen på den plads, du har brug for til din båd. Vi måler pladsen fra midt af pæl til midt af pæl.

Du betaler et årligt gebyr på 334 kroner.

Priserne gælder for 2023.

7 meter lang og 2 meter bred

Havneplads: 3.640 kroner

Vinterplads: 845 kroner

Kranløft: 323 kroner

7 meter lang og 2,20 meter bred

Havneplads: 4.004 kroner

Vinterplads: 866 kroner

Kranløft: 323 kroner

8 meter lang og 2,50 meter bred

Havneplads: 5.200 kroner

Vinterplads: 878 kroner

Kranløft: 359 kroner

8 meter lang og 2,75 meter bred

Havneplads: 5.720 kroner

Vinterplads: 890 kroner

Kranløft: 359 kroner

9 meter lang og 2,75 meter bred

Havneplads: 6.435 kroner

Vinterplads: 905 kroner

Kranløft: 405 kroner

9 meter lang og 3 meter bred

Havneplads: 7.020 kroner

Vinterplads: 905 kroner

Kranløft: 405 kroner

10 meter lang og 2,75 meter bred

Havneplads: 7.150 kroner

Vinterplads: 917 kroner

Kranløft: 446 kroner

10 meter lang og 3 meter bred

Havneplads: 7.800 kroner

Vinterplads: 935 kroner

Kranløft: 446 kroner

10 meter lang og 3,25 meter bred

Havneplads: 8.450 kroner

Vinterplads: 939 kroner

Kranløft: 446 kroner

12 meter lang og 3,50 meter bred

Havneplads: 10.920 kroner

Vinterplads: 997 kroner

Kranløft: 528 kroner

12 meter lang og 3,75 meter bred

Havneplads: 11.700 kroner

Vinterplads: 1.003 kroner

Kranløft: 528 kroner

14 meter lang og 4 meter bred

Havneplads: 14.560 kroner

Vinterplads: 1.072 kroner

Kranløft: 605 kroner

14 meter lang og 4,25 meter bred

Havneplads: 15.470 kroner

Vinterplads: 1.076 kroner

Kranløft: 605 kroner

16 meter lang og 4,50 meter bred

Havneplads: 18.720 kroner

Vinterplads: 1.155 kroner

Kranløft: 687 kroner

Priser for andre tjenester

Jolleplads på land, optimistpladser, windsurfere

1.400 kroner

Grejskur

1.015 kroner

Chipkort

100 kroner

Bomkort

150 kroner

Gæsteplads på op til 8 meter, pr. døgn

170 kroner/ 23 EUR

Gæsteplads på over 8 meter, pr. døgn

200 kroner/ 27 EUR

Leje af sidestøtter fra 1. oktober til 1. april

500 kroner

Daglig leje af stativ

25 kroner

Daglig leje af vinterplads

25 kroner

Transport af stativ til vinterplads for eksterne operatører

200 kroner.

Årligt gebyr for opskrivning til bådplads

200 kroner.

I lystbådehavnen har vi mange forskellige faciliteter. Få et overblik over dem her.

1. Havnekontor: Cash loader, infotavle, vejrstation/vejrudsigter, forbindskasse, computer med internetadgang i havnekontorets åbningstid
2. Badebygning 1: Bad og toilet, vaskeri, marinetoilet og offentligt toilet
3. Serviceområde: Benzin og diesel, miljøstation, mastekran og servicepontoner
4. Affalds-Ø: Dagrenovation og glas/flasker
5. Badebygning 2: Bad og toilet, og offentligt toilet
6. Miljøgård: Aflevering af miljøfarligt affald og metal
7. Restaurant, bistro, is og pølser
8. Grill plads
9. Marineshop
10. Grejskure
11. Jolleplads
12. Legeplads
13. Petanquebane
14. Strand og Sneglen (Kastrup Søbad).

Masteskure for sejlbåde

Vi har 4 skure til master fra sejlbåde.

Masteskur 1 og 2 har plads til master, der er maks. 10 meter.

Masteskur 2 og 3 har plads til master, der er maks. 16 meter.

Bagage- og mastevogne

Vognene er udstyret med møntlås. Møntlåsen kræver en 10- eller 20-krone.

Hjertestartere

Vi har hjertestartere både ved den gamle og nye lystbådehavn.

Den gamle lystbådehavn

• Ved Søspejderhuset på Amager Strandvej 413D
• Ved Roklubben Øresund på Amager Strandvej 413C
• I toiletbygningen ved Kastrup Broforening på Amager Strandvej 407.

Den nye lystbådehavn

• Ved indgangen til havnekontoret på Kastrup Strandpark 31
• Ved Kajakklubben Neptun på Kastrup Strandpark 4
• Ved indgangen til Kastrup Tursejler Forening på Amager Strandvej 341.

Chipkort til dig med bådplads

Nogle af vores faciliteter er låst af. Dem kan du kun bruge, hvis du har en bådplads.

Du kan låne 2 chipkort pr. båd på havnekontoret. Du betaler depositum for chipkort. Et chipkort gælder for 1 år ad gangen.

Du skal bruge chipkort til

• Bad- og toiletbygningerne
• Vaskeriet
• Mastekranerne
• Miljøstationen
• Tømning af marinetoiletter
• Højtryksspulere
• Masteskurene.

Du er velkommen til at besøge den nye havn som gæstesejler.

Du kan desværre ikke lægge til som gæst i den gamle havn.

Når du sejler ind i havnen

Indsejlingen er markeret med en rød og hvid anduvningsstage og en rød og grøn stage.

400 meter ENE for indsejlingen ligger en sten, der markerer en dybde på 1,8 meter ved daglig vande.

Din båd må maks. være 15 meter lang og 4,5 meter bred. Dybdegangen i indsejlingen er maks. 2,5 meter ved daglig vande.

Du finder alle regler for orden, færdsel og brug af havnen i havnereglementet.

Læs havnereglement for Kastrup Lystbådehavn (pdf)

Læs standardreglement for orden i danske lystbådehavne på retsinformation.dk

Adresser, telefonnummer og e-mail

Det er din pligt som bådejer at sørge for, at havnekontoret er opdateret med din aktuelle adresse, telefonnummer og e-mail.

Bådens elforsyning

Din båds el-forbindelse til broens stikkontakter skal opfylde stærkstrømsregulativets krav til udendørs brug. I tilfælde, hvor du ikke overholder det, fjerner vi kablet uden varsel.

Vi fjerner også ulovligt opsatte stikkontakter, som du monterer på broen.

Rød/grøn skilte

Hvis din båd ikke ligger på bådpladsen i mere end 1 døgn, er du som bådejer forpligtet til at vende det anbragte rød/grønne skilt til grønt ved din bådplads.

Hvis din båd ikke ligger på pladsen i længere perioder, er du forpligtet til at meddele det til havnekontoret.

Alle dage i april, maj, oktober og november på nær mandage og tirsdage.

Efter bliver bådene samlet til kørsel onsdag.

Du booker tid til krankørsel enten ved at ringe til Havnekontoret eller møde op på Havnekontoret.

SAMKAS

SAMKAS er Sammenslutningen af Motorbåds- og Sejlklubber i Kastrup Lystbådehavn.

Tårnby Kommune samarbejder med SAMKAS på regelmæssige møder om Kastrup Lystbådehavns drift og udvikling. 

SAMKAS er et samarbejde for brugere af Kastrup Lystbådehavn, som er organiseret i de forskellige foreninger og klubber.

Foreninger og klubber

• Kastrup Tursejler Forening (KTF)
• Kastrup Sejlklub (KS)
• Københavns Motor Yachtklub (KMY)
• Kastrup Bådelaug (KB): Finn Ewert, mail: finn.ewert@gmail.com
• SAS Sejlklub (SAS): Gert Schou Rasmussen, mail: gsras@mail.dk
• PI Sejlsports- og Kajakafdeling: Jan Kofoed Nielsen, mail: benteogjan@gmail.com
• Kastrup Gammel Lystbådehavns Bådforening (KGB): Thomas Koch, mail: tkoch4@gmail.com

Find mere information om Kastrup Lystbådehavn på SAMKAS Facebookside

Andre foreninger og klubber

• Fritidssejlerforeningen S.M.A.K.
• Roklubben Øresund
• SAS Divers Mermaid Hunters
• Kastrup Kajak Klub
• Kajakklubben Neptun
• Røse Kajakklub
• Kastrup Søspejdere
• Kastrup Søbadere.

Kontakt Havnekontoret, hvis din forening skal på listen.

Kommunalbestyrelsen har godkendt visionsplanen for Kastrup Ny Lystbådehavn. En plan som har fokus på mulighederne for fremtidens lystbådehavn, og som skal sikre en god retning for havnens udvikling som et attraktivt område i Tårnby Kommune. 

Ønsker og behov til fremtiden

Hensigten med visionsplanen er udpege uudnyttede potentialer for udvikling af havnen til gavn for havnens forskellige brugere. Brugere af havnen har mange ønsker og behov Kastrup Ny lystbådehavn. Vi har opdelt ønsker og behov fra brugerne i temaer. 

Børn og unge

• Flere aktiviteter for børn og unge med et maritimt læringsperspektiv – både på land og i havet
• Når havnen udvikles skal børn og unge tænkes ind som en vigtig målgruppe
• Der mangler gode steder man kan fiske fra i relation til havnen, hvor både børn og voksne kan være med. Hvis man etablerer et rev i havet omkring havnen, vil biodiversiteten stige og dermed også forekomsten af fiskearter

Sejlads

• Det skal være nemmere at komme i direkte kontakt med vandet, og man skal lettere kunne komme fra vandet og op på kajer, broer og promenader. Derfor er der brug for flere steder, hvor kajkanten bliver niveaudelt, så afstanden til vandet bliver mindre
• Flere blå støttepunkter, hvor man kan lægge til med kajak og andre bådtyper
• Der efterspørges flere større bådpladser, hvilket fordrer en udvidelse af havnebassin med ny mole Forbedring af slæbestedet, som bruges til at hive kajakker op

Nye aktiviteter og arrangementer

• Der efterspørges dykker/snorklefaciliteter
• Der ønskes flere opholdsmuligheder, hvor den gode udsigt er tænkt ind
• Fiskepladser hvor både børn og voksne kan være med
• Bådudlejning for private borgere og andre kunne trække nye brugere til havnen
• For at skabe mere liv og fællesskab på havnen kunne man lave 1-2 årligt tilbagevendende events a la Havnens dag, Spræl i havnen og Vild med Vand, som tidligere har været afholdt på havnen
• Flere spisesteder, for eksempel foodtrucks 
• Der er ønsker om en mere attraktiv promenade med flere butikker, caféer, gallerier som kan skabe liv og tilgodese nye brugergrupper

Fysiske forandringer

• Det skal være nemmere at komme tæt på vandet – dvs. flere niveauforskelle mellem land og vand (trapper, flydebroer, brygger, promenader m.m.), som gør, at man bedre kan komme i kontakt med vandet
• Et maritimt fælleshus, der kan bruges af klubber, foreninger, skoler og institutioner til undervisning, ophold og andre aktiviteter
• Forbedrede helårs badeforhold, som kan rumme flere brugere, og som også indbefatter en sauna
• En udbygning af havnen med en mole vil skabe flere bådpladser, mulighed for fiskepladser, andre steder man kan bade fra og mange andre aktiviteter. Dertil kommer, at den også kan fungere som stormflodssikring/ sikring mod havvandstigninger
• Der er potentiale for at lave et område med mere stille vand, hvor nybegyndere kan øve sig i sub-bord, kajak, optimist etc. Dette område kunne evt. indeholde baner, der kan bruges til kajakpolo
• Området mellem slæbestedet og Den blå planet kan udnyttes bedre til mange forskellige rekreative aktiviteter
• En udvikling af havnen med et undersøisk rekreativt område i form af rev vil styrke biodiversiteten i havet omkring havnen. Det mere alsidige dyre- og planteliv vil ligeledes skabe nye formidlingsaktiviteter, mulighed for fiskeri og dykker/snorklemuligheder

Naturen i og på havnen

• Maritime muslingehaver (muslingeyngel) rummer både madproduktion og er en god formidlings- og undervisningsaktivitet
• En udvikling af havnen med et undersøisk rekreativt område i form af rev vil styrke biodiversiteten i havet omkring havnen. Det mere alsidige dyre- og planteliv vil ligeledes skabe nye formidlingsaktiviteter og dykker/ snorklemuligheder

Fællesskabet på havnen

• Et samarbejde på tværs af klubber vil styrke de initiativer, der vedrører unge sejlere, afholdelse af events og arrangementer og ejerskabet i det hele taget
• Der er et generelt ønske om et maritimt fælleshus, dvs. et multifunktionelt hus, der kan bruges alsidigt af flere forskellige brugergrupper – fra menig borger, til foreninger, skoler og institutioner – til arrangementer, formidling og ophold.

Badning

• Det påpeges, at der ikke skal være aktivitet alle steder. Der skal også være stille steder og små oaser, hvor man kan finde fred og ro, nyde naturen for eksempel i forbindelse med vinterbade-aktiviteterne.
• De eksisterende vinterbadefaciliteter ønskes udbygget, så de tilgodeser flere – gerne med saunafaciliteter
• Flere steder med badefaciliteter efterspørges

Kystsikring

• Hvis havnen udbygges, skal anlægget samtidig løse klimaudfordringer som stormflod og havvandstigninger
• Alle nye anlæg i forbindelse med havnen skal klimasikres i henhold til Risikostyringsplanen

Byinventar

• Flere cykelstativer
• Flere affaldskurve
• Bedre skiltning

Se plan for Kastrup Ny Lystbådehavn (pdf)

Den gamle havn

Tilbage i 1936 opstod de første planer om at indrette en lystbådehavn ved Thyges Bro i Maglebylille. Området blev i 1944 overtaget af staten, og planerne om at etablere havnen faldt til jorden. Efter forsøgte kommunen at få projektet til at lykkes forskellige andre steder, men planerne faldt til jorden én efter én.

Frustrationen var i mange år stor både i kommunalbestyrelsen og blandt sejlerfolket, som manglede et sted at være.

I 1953 blev en plan om at anlægge havnen endelig godkendt af staten - 17 år efter den oprindelige idé. Og i 1954 blev lystbådehavnen langt om længe indviet der, hvor den er placeret i dag.

Den nye havn

Snart voksede behovet for endnu en lystbådehavn. Den nye havn havde heldigvis ikke lige så hård en medfart, som den gamle.

På den inddæmmede Øresundskyst, nord for de gamle industri- og fiskerihavne, anlagde kommunen i årene 1978-1984 en stor, moderne lystbådehavn med plads til ca. 800 både.

Billedet ovenfor er et luftfoto fra 1979, som er taget under anlæggelsen af den nye havn. 

Ved den nye lystbådehavn blev der siden bygget en udstillingsbygning for Øresundsforbindelsen. Bygningerne anvendes i dag til forskellige sejleraktiviteter.

Læs mere om Kastrup Lystbådehavns historie på lokalarkiv.taarnby.dk