Fonde.dk er en database over fonde og puljer, hvor du kan søge og finde mulige finansieringskilder til dine projekter. Siden indeholder desuden også e-læringsmateriale samt skabeloner for bl.a. følgebreve og ansøgningsformular, som kan hjælpe dig i processen, når der skal ansøges om midler.
Når du anvender Fonde.dk, er det nemt at gemme søgninger og finde relevante informationer om, hvilke formål og krav de forskellige fonde og puljer har hver især.
Det er gratis at få adgang for frivillige folkeoplysende foreninger i Tårnby Kommune.
Aftalen med fonde.dk løber foreløbigt 1 år, hvilket vil sige til udgangen af 2023, hvorefter brugen vil blive evalueret med henblik på evt. fortsættelse.
For at få adgang til Fonde.dk, skal du bruge et login.