Tårnby Kommune er meget taknemmelig over den store indsats, vores frivillige yder rundt omkring i kommunen.
Frivillig Fredag er også dagen, hvor kommunens nye frivillighedspris uddeles.
Med Frivillig Fredag sætter vi fokus på frivilligheden og det som den kan. Vi ønsker at anerkende de mange aktives indsats, fejre de frivillige og skabe opmærksomhed om de mange gode tilbud og muligheder, der er i kommunen.
Frivillig Fredag i Tårnby Kommune er en del af en landsdækkende fejring af frivillighed.
Vi fejrer frivilligheden
Et arrangement for frivillige i Tårnby Kommune. Borgmesteren byder velkommen. Fejringen skydes i gang med tapas, drikkevarer, snak og netværk, musik, tak for du er frivillig og uddeling af frivillighedsprisen.
Vi fejrer frivilligheden sammen og takker alle for deres indsats og uddeler årets Frivillighedspris.
Praktisk
Der er et begrænset antal billetter. Derfor kan man tilmelde maks. to frivillige fra samme forening. I er først endeligt tilmeldt når I har fået billetterne tilsendt på mail.
Det er gratis at tilmelde sig.
Sidste frist for tilmeldingen er senest 15. september (med mindre billetterne er ”udsolgt” før).
Tid: Klokken 19.00 – 21.00, med ankomst fra kl. 18:30-19.
Sted: Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10, 2770 Kastrup.