Som forening i kommunen, kan I booke møde- og idrætsfaciliteter gennem vores foreningsportal. Det er gratis at låne mødelokaler.
Sådan bruger I foreningsportalen
Foreningsportalen er et værktøj til jer som forening, hvor I kan
- Booke faciliteter
- Sende dokumentation
- Kommunikere med Kultur og Fritid i Tårnby Kommune.
Flere brugere med forskellige rettigheder
Hver forening kan have flere brugere med forskellige rettigheder. Brugerne kan agere på foreningens vegne. I bestemmer selv hvem og hvor mange.
Opret selv flere foreningsansvarlige
I kan selv oprette brugere med samme rettigheder, hvis I fx gerne vil have flere foreningsansvarlige tilknyttet.
Opret foreningsbooker
I kan også tilknytte trænere eller holdledere til at være ”Foreningsbookere”. Rollen ”Foreningsbooker” giver kun adgang til at booke tider til foreningen.
Mødelokaler på Tårnby Hovedbibliotek
Som forening kan I også booke lokaler på Tårnby Hovedbibliotek. Det er gratis. I kan booke lokalerne fast eller enkeltvis.
I booker lokaler på biblioteket gennem Foreningsportalen.
Ansøgningsfrister
1. marts: Amager Hallen, Travbanehallen, Vestamagerhallen, Skelgårdshallen og Kastrup Gymnastiksal
1. maj: Mødelokaler i Foreningscentret Amager Landevej 71, Idrætsanlægget Ved Diget 21, Kastrupvej 326, Vandtårnet Oliefabriksvej 106, Lokalerne på Tårnby Hovedbibliotek Kamillevej 10 (udlån kun for ½ år ad gangen) samt Tårnby Skoles festsal
1. juni: Gymnastiksale
1. juni: Svømmehaller
1. november: Udendørs anlæg og streetbasketbanen ved Travbanehallen
Ansøgning skal indsendes via Tårnby Foreningsportal – der åbnes for mulighed for booking 1 måned for ansøgningsfristen.