Jeg bruger svømmehallen et par gange om ugen og det forekommer at der sker noget, som betyder at der ikke er adgang, eller andre gener, som man først opdager når man står inde i omklædningen eller inde i selve hallen, f.eks. ingen svømning fordi det er skolernes sportsdag. (Dette stod ikke på svømmehallens hjemmeside) lukket for svømning. pga. rengøring forkert klor-niveau eller bakterie-niveau i vandet risiko for at blive overbegloet af gæster som skal besigtige svømmehallen det kan også være når temperaturen er lavere end normalt. Som løsning vil jeg foreslå, at man kan melde sig til en SMS- drift information på svømmehallens hjemmeside og så vil man modtage besked, hvis det er ændringer eller gener i forbindelse med brugen af svømmehallen. (Lidt som vi også modtager beskeder om tømning af skraldespande). Svar Tak for din henvendelse. Der forekommer tidspunkter, hvor svømmehallerne er nødsaget til at lukke for enkelte bassiner. Ofte er detakutte lukninger, hvor der har været fækalieuheld eller tekniske nedbrud, herunder vandkvalitetsniveauer.Vi forsøger hurtigst muligt at opdatere lukninger på svømmehallernes hjemmesider. På baggrund af henvendelsen om en hurtigere responstid, vil der undersøges mulighed for optimering af opdateringer/løsninger på svømmehallernes hjemmesider således, at de aktuelle driftsstatus kan aflæses. En løsning indeholdende SMS-drift info vil blive medtaget i de kommende overvejelser omkring udviklingen af platformen.