Det er dagligt indbrud i biler parkeret på Harald Jastraus Alle. Vejen er efterhånden fyldt med glasskår. Gadebelysningen har været i udu i en længere periode og der ligger opgravede brosten klar i græsrabatten til at smadrer ruder med. Er det muligt at få en eller anden form for overvågning, beskæring af træer eller andet der kunne vanskeliggøre en indbrudstyvs arbejde.  Svar Tak for din henvendelse vedrørende manglende belysning og løse brosten på Harald Jastraus Alle.  Med udgangspunkt i ”Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning”, så har Tårnby Kommune ikke hjemmel til at opsætte overvågning på Harald Jastraus Alle.  Din henvendelse vedrørende manglende belysning og løse brosten er videresendt til vores driftsafdelingen, som kigger nærmere på sagen.   Beplantningen, som du nævner i din henvendelse, er på en privat grund. Det er derfor grundejerens ansvar at klippe beplantningen, så den er indenfor matriklens skel.  Opdager du andre fejl og mangler ved byens gader, veje og grønne områder, så er du altid velkommen til at give os et praj via kommunens hjemmeside.