I Tårnby Kommune er der desværre kun i få børnehaver faciliteter til at tilbyde en fornuftig madordning til børn. Derfor skal forældrene selv lave madpakke. Nogle steder tilbydes en linie formiddagssnack. Tilbydes det ikke, skal forældre også selv lave det som en lille ekstra madpakke. Om eftermiddagen er børnehaver er forpligtet til at tilbyde et lille stykke frugt.Om eftermiddagen er institutionerne forpligtet til at tilbyde et lille stykke frugt. Det vil ofte være et stykke banan, et par æblebåde eller en lille gulerodsstang. Typisk spiser børnene madpakke kl 11-11.30 og børnehaverne lukker kl 17. Det vil sige at børnene kan gå op til 5,5 timer med stærkt begrænset blringsindtag. Sundhedsstyrelsen anbefaler "Mellemmåltiderne bør udgøre en væsentlig del af dagens energi- og næringsstofindtagelse, da børn ikke har samme kapacitet som voksne til at spise store portioner til hovedmåltiderne". Altså går Tårnby Kommunes madpolitik direkte imod sundhedsstyrelsens anbefalinger. Jeg vil foreslå at der i kommunen afsættes ressourcer til at sikre børnene i kommunens børnehaver bedre kost. Som minimum bør de leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Svar Tak for din henvendelse. I nogle af Tårnby Kommunes børnehaver tilbydes der mellemmåltider og i andre har børnene selv mellemmåltider med på madpakke. De børnehaver hvor der tilbydes mellemmåltider følges sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagtilbuddene i Tårnby Kommune har ikke én fælles mad- og måltidspolitik. De enkelte dagtilbud har lokale politikker, under rammen af sundhedsstyrelsens anbefalinger.