Hvert år henover sommeren står området langs kanalen fra den parkeringspladsen på Otto Baches Alle (hvor Den Røde Port plejede at være) ned til pumpehuset i vildt hen. Det betyder at der er står biodiversitet med masser af blomster og insekter. Dette er ikke kun til stor glæde for insekterne, men også for områdets voksne, børn og dyr.  Hvert år slås al beplantning i området ned i starten af august, når det stadig er i fuldt flor og vrimler med insekter.  Jeg vil foreslå at man venter med at slå græsset på skråningen ned til vandet i kanalen til det er færdig blomstret. F.eks. i starten af september i stedet.  Det er en meget lille ændring som vil have stor betydning for Tårnby Kommunes ambition om at styrke biodiversiteten. Svar Tak for din henvendelse vedrørende græsslåning mv.   Tårnby Kommune og Tårnby Forsyning vil følge dit forslag, og vente med sensommerklipningen af enggræsområdet langs kanalen af hensyn til biodiversiteten.   Det er et godt forslag, og vi er i gang med at justere driftsplanerne.