Flere cykelstativer - fx kan en del af græsarealet foran skolen ved Linie 35 stoppested inddrages - og ikke ved de indadgående busser. Det er ikke hensigtsmæssige når man kommer retur.
Det er nu særligt relevant når vi der tidligere cyklede til lufthavnen nu skal til at betale 20 kroner mere og løjtegårdskvarteret dårlige busforbindelser specielt i aftentimerne taget i betragtning.
Har kommunen planer om at protestere mod dette ligesom Dragør?
Svar
Tak for dit forslag vedrørende etablering af flere cykelstativer ved busstoppesteder.
Tårnby Kommune arbejder løbende på at optimere infrastrukturen og forbindelsen til kollektiv transport i kommunen. Det betyder også forbedring af parkeringsmuligheder for cykler ved stoppesteder.
Cykelstativerne i byrummet skal dog etableres inde på vejarealet uden at påvirke færdslen på fortovet. Det kan skabe udfordringer ved enkelte lokationer.
Tårnby Kommune tager dit forslag til efterretning, og muligheden vil blive undersøgt, næste gang der er gennemgang og evaluering af cykelparkering ved busstoppesteder.