Få sat countdown skilte op på busser i Tårnby kommune - eksempelvis linie 32, 33, 34 etc. Da busserne forbinder Amager på tværs og ikke kører så tit. Derfor vil det være rart at kunne se om bussen fortsat er på vej (eller er kørt) for afgangstidspunkterne overholdes ikke altid. Svar Tak for din henvendelse med forslag til opstilling af countdown-moduler på busstoppesteder langs de tværgående buslinjer i Tårnby Kommune.   Tårnby Kommune samarbejder løbende med Movia og øvrige busoperatørerne for at levere den bedst mulige service igennem hele busnetværket i kommunen.   I juli 2024 ændrede Movia modellen for opsætning af countdown-moduler på stoppesteder. Det var begrundet i, at man fremadrettet vil anvende faste principper til prioritering af hvilke busstoppesteder som skulle have et modul.  Prioritering af moduler foretages ud fra nedenstående principper, angivet i prioriteret rækkefølge:  1.    Stoppesteder i det strategiske net skal have første prioritet. 2.    Stoppesteder ved mindre knudepunkter uden for det strategiske net skal have anden prioritet. 3.    Herefter prioriteres stoppesteder med udgangspunkt i, hvor der er flest passagerer.  Ud af 155 busstoppesteder i kommunen, er der i dag countdown-moduler på 43 af dem.   Rejser man fra et stoppested uden countdown-modul, så anbefaler vi, at man tjekker information om afgangstider og mulige forsinkelser via appen, Rejseplanen eller SMS til 1250 (dinoffentligetransport.dk)