- Tårnby Kommune
- Har du en god idé?
- Brønderslev Allé - vejbump
Brønderslev Allé - vejbump
Hastigheden på Brønderslev Allé er meget høj. Ofte oplever vi naboer også bilister som prøvekører nye biler med speederen i bund, fordi vejen ingen hastighedsregulering har.
Brønderslev Allé forløber klods op af det større rækkehuskvarter med mange småbørnsfamilier, cyklende og bløde trafikanter. På Brønderslev Allé ligger også en SFO samt et stort børnehus med børn helt ned til 1-års alderen, som hver morgen og eftermiddag krydser vejen med deres forældre. Fodboldbanen anvendes af unge og også mindre børn, som igen skal vurdere hastighed på biler der med speederen i bund anvender vejen som en “sjovere genvej.”
Parkerede biler gør vejen smal. En error-margen er derfor meget lille, hvis et barn løber ud. Det har vi beboere oplevet et par gange. Det må ikke ske. Men det kan ske på en strækning, hvor børnefamilier og institutioner adskilles af en vej med hurtig trafik.
Der findes ingen bump. De kunne placeres nær ved hver tværgående vej fra rækkehus/villakvarteret. Gyldenvang Allé, Vestbirk Allé, Jacob Appels Allé, samt SFO´en får en sikkerhedsforanstaltning.
I alt 4 indsatser på Brønderslev Allé.
Svar
Der er i januar foretaget fartmålinger på den del af Brønderslev Alle, som ideen omhandler. De viser, at der ikke er en trafiksikkerhedsmæssig udfordring, om end der kan være enkelte problemer med overskridelser af fartgrænsen.
På baggrund af henvendelsen vil problemstillingen medtages i forbindelse forberedelse af den prioriterede liste over trafiksikkerhedsopgaver som fremsendes til politisk beslutning primo 2025.