Der er store huller i asfalten på strækningen på Oliefabriksvej fra Munkerupvej til Kongelundsvej. Asfalten består af grove sten som løsner sig og ender på cykelstien, når bilerne passerer på vejen.
Ved at asfaltere vejen - gerne med støjreducerende asfalt, vil det være til glæde for bilister, cyklister samt naboer til vejen.
Svar
Tak for din henvendelse vedrørende huller i vejen på Oliefabriksvej.
Vi er opmærksomme på hullerne i vejen på den omtalte strækning af Oliefabriksvej. Vi har også videresendt din henvendelse til vores driftsafdeling, som kigger nærmere på sagen.
Hvis du en anden gang oplever huller i vejen eller andre forhold på vejene af rent driftsmæssig karakter, må du meget gerne indberette det på Giv et praj, der er det system, hvor vi samler alle driftsmæssige henvendelser.