Hvem er vejmyndighed?
Tårnby Kommune er vejmyndighed for alle kommunale veje og private fællesveje i Tårnby.
I den centrale vej- og stifortegnelse, kan du se hvem som er myndighed for de enkelte veje. Vær opmærksom på, at der kan være flere vejmyndigheder, hvis vejen løber igennem mere end én kommune.
Se den centrale vej- og stifortegnelse på vejdirektoratet.dk
Inden du graver
Ledninger i jorden
Inden du begynder at grave, er du forpligtet til at tjekke, om der ligger ledninger i jorden, du skal grave i.
I Ledningsejerregisteret (LER) kan du finde ledningsoplysninger mm.
Søg ledningsoplysninger på ler.dk
Regulativ og standardvilkår
Når du skal grave i vejarealer, skal du overholde Tårnby Kommunes regulativ for vejarbejder. Regulativet fastsætter retningslinjerne for arbejdet, spærretid, afdækning og afspærring af arbejdsområdet mm.
Læs Tårnby Kommunes regulativ for vejarbejder (pdf)
Skal du lave ledningsarbejde, skal du følge standardvilkårene for ledningsarbejde, som er udgivet af Transport- og Bygningsministeriet. Standardvilkårene gælder for alle former for ledningsarbejde.
Se standardvilkårene for ledningsarbejde på vejdirektoratet.dk
Søg om tilladelse til at grave
Når du skal søge om tilladelse til at grave skal du bl.a. bruge:
- Relevante dokumenter, tegninger og skilteplan
- Oplysninger om gravestedet
- Adresse og kontaktoplysninger på ledningsejer
- Adresse og kontaktoplysninger på entreprenør
Søg om tilladelse til at grave på virk.dk
Husk, at færdigmelde arbejdet ved afslutning.
Graveinfo
I Ledningsejerregisteret kan du se, hvor det er givet - eller søgt om - gravetilladelse i Danmark. Du kan også se, om nogen har oprettet en samgravningsannonce i det område, der er relevant for dig.
Se gravetilladelser eller find samgravningsannoncer på graveinfo.ler.dk