Kom med til arrangement den 7. november 2025. Arrangementet er åbent for alle.
Tårnby Kommune inviterer til 1. spadestik på anlæg af vejen Karenshøj Det er med stor fornøjelse at Tårnby Kommune sammen med anlægs-entreprenør Munck Havne & Anlæg A/S har mulighed for at invitere til 1. spadestik på den nye vej som skal gå igennem det kommende nye erhvervsområde.   Vi har tidligere haft omvisning i Kroppedals arkæologiske udgravninger i området. Nu skal næste kapitel i gang, frem mod udviklingen af et moderne erhvervsområde, hvor fremtidens arbejdspladser skal vokse frem. Dato og tid Fredag den 7. november 2025, klokken 10.30 – 11.30 Sted Tømmerupvej – ved byggepladsen. Arrangementet foregår i telt på byggepladsen, som du finder tæt på krydset Kirstinehøj og Tømmerupvej.  Borgmester Allan S. Andersen holder åbningstale efterfulgt af afdelingschef Jacky Dalby fra anlægsentreprenør Munck Havne & Anlæg A/S.  Sammen med anlægsentreprenøren, vil borgmesteren tage det første spadestik til den nye knapt 900 meter lange vej.  Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig.