Projekter der er nævnt i bilag 1 i Miljøvurderingsloven skal altid miljøvurderes (VVM-vurdering).
Projekter der er nævnt i bilag 2 i Miljøvurderingsloven skal screenes (VVM-screening) for, at vurdere, om der skal laves en fuld miljøvurdering. Hvis du på forhånd ved, at projektet kræver fuld miljøvurdering, kan du søge om at springe VVM-screeningen over.
Se Miljøvurderingsloven med bilag på retsinformation.dk
Politisk behandling
Afgørelser efter miljøvurderingsloven vedtages politisk i Tårnby Kommune.
Offentlig høring
- Afgørelser på VVM-screeninger sendes i høring hos berørte myndigheder og parter
- Krav om miljøvurdering sendes i høring hos berørte myndigheder, parter og offentligheden
- Afgørelser på miljøkonsekvensrapporter sendes i høring hos berørte myndigheder, parter og offentligheden.
Miljøvurdering af bilag 1 projekter
Du skal give os besked om dit projekt. Det gør du ved at sende os informationer om
- Miljøpåvirkning
- Tidsplan for projektet
- Oplæg til mødedatoer og lignende.
Giv os besked via digital post på virk.dk
En fuld miljøvurdering kræver, at du sender en miljøkonsekvensrapport til os. Du kan se, hvad du skal gøre i Miljøstyrelsens trin for trin vejledning.
Se miljøstyrelsens trin for trinvejledning om miljøvurdering på mst.dk
Skriftlig afgørelse
Vi sender en skriftlig afgørelse til dig.
Du må ikke gå i gang med dit projekt, før du har en skriftlig tilladelse fra os.
Screening af bilag 2 projekter
Hvis du ønsker en vurdering af, om dit projekt skal miljøvurderes, skal du sende en ansøgning om VVM-screening til os.
Du skal udfylde Miljøstyrelsens VVM-skema og sende det sammen med projektbeskrivelsen, bilag og eventuelle spørgsmål til os.
Hent Miljøstyrelsens VVM-skema på mst.dk
Ansøgningsskemaet skal du sende som pdf-fil. Du må også gerne sende en kopi af det udfyldte skema som en word-fil.
Send ansøgning om VVM-screening via virk.dk
Hvis vi vurderer at projektet kan få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der laves en fuld miljøvurdering, som ved bilag 1 projekter.
Hvis vi vurderer at projektet ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, skal projektet ikke miljøvurderes. Du kan herefter begynde projektet, hvis du har fået alle andre tilladelser.
Skriftlig afgørelse
Vi sender en skriftlig afgørelse til dig.
Du må ikke gå i gang med dit projekt, før du har en skriftlig tilladelse fra os.