Tårnby Kommune udbyder ejendommen Englandsvej 348 til salg til erhvervsformål.
Ejendommen, matr. nr. 2dt Løjtegård, Tårnby, er beliggende Englandsvej 348, 2770 Kastrup. Ejendommen har senest været benyttet til kommunal daginstitution. Ejendommens grundareal udgør 1.580 m². Ifølge BBR udgør bygningens areal 272 m² i stueetage og 187 m² i tagetage – i alt 459 m² erhvervsareal. Hertil kommer et kælderareal på 66 m². Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.E06 – Egensevej Erhvervsområde, der udlægger området til erhverv – lettere industri, kontor- og serviceerhverv samt fritidsaktiviteter.  Det vil være et vilkår for den konkrete handel, at ejendommen ikke anvendes til forurenende virksomhed, herunder produktionsvirksomhed. Anvendelsen af ejendommen skal være i overensstemmelse med kommuneplanen, som kan ses her. I forbindelse med salget vil der blive tinglyst en deklaration om, at den konkrete ejendom kun må anvendes til kontor/administrationsformål, og en deklaration om forbud mod sammenlægning. Ejendommen udbydes i henhold til bekendtgørelse nr. 396 af 3. marts 2021 om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste ejendomme, eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse. Ejendommen udbydes til salg for højeste bud, dog ikke lavere end mindsteprisen, som er fastsat til 5.900.000 kr. Købstilbud skal være skriftligt og angive et fast beløb. Købstilbud skal være uden forbehold af nogen art. Ejendommen sælges som den er og forefindes. Overtagelsesdag den 1. april 2026. Kommunen forbeholder sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud. Interesserede købere kan rekvirere udkast til købsaftale for ejendommen. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Center for Politik og Kommunikation, fuldmægtig Claus Nielsen, på tlf. nr. 3247 1208. Skriftligt tilbud på køb sendes med e-mail via Borger.dk – Digital post – MitID – Skriv ny besked – Vælg modtager ”Tårnby Kommune” – Vælg kategorien ”Øvrige” – Skriv ”Tilbud på Englandsvej 348” i emnefeltet. Tilbud skal være kommunen i hænde senest den 5. marts 2026 ved døgnets udgang.