Kære kommende tilbudsgiver I er hermed inviteret til at deltage i følgende: Prisindhentning på stomihjælpemidler. Vestegnens Indkøbsforum (VIF) bestående af ni kommuner, gennemfører med Tårnby Kommune som tovholder en prisindhentning vedrørende fastsættelse af bevillingsbeløb for visiterede borgere på stomihjælpemidler. Proces for afgivelse af tilbud Tilbudsgiver skal indsende et udfyldt Bilag 1: Prisliste, hvori tilbudsgivers bedste priser angives. Priser skal angives i danske kroner ekskl. moms. Spørgsmål til materialet kan stilles skriftligt til og med den 26.02.2026 og fremsendes til msb.of@taarnby.dk. Spørgsmål og eventuelle præciseringer offentliggøres løbende i anonymiseret form på Tårnby Kommunes hjemmeside og senest den 27.02.2026. Tilbuddet skal være tovholderkommune i hænde senest den 20.03.2026 klokken 12.00. Tilbuddet indsendes pr. e-mail til msb.of@taarnby.dk med Cc til indkoeb@taarnby.dk og med emnelinjen: “Prisindhentning på stomi 2026”. OBS!  På baggrund af høringen er der foretaget en række justeringer. Tilbudsgiver opfordres derfor til at gennemgå materialet grundigt inden tilbudsafgivelse.