Til Tårnby Kommunes erhvervstræf kunne du blandt andet møde vores nye kommunaldirektør Lars Rich, der var ordstyrer. Lars kommer fra Helsingør Kommune, hvor han var ansat i 12 år, de seneste ni år som direktør for dagtilbud og skoler, fritid og idræt, børn, unge og familier, by, land og vand, kultur og turisme, idræt og medborgerskab samt borgerservice, it og digitalisering.
Lars Richt har også arbejdet i Finansministeriet, hos Kommunernes Landsforening (KL), og været økonomichef i Køge Kommune og centerchef for Økonomi i Helsingør Kommune.
På billedet kan du se Lars sammen med de øvrige medlemmer af direktionen. Fra venstre: Johnny Sell, Henriette Krag, Katrine Pedersen Birk og Lars Rich.