To dage om ugen ringer alarmen tidligt for en stor del af de 20 Tårnby-elever fra 8. og 9. klasse, som har valgt at bruge den sidste del af deres skoletid på at være i juniormesterlære. Men hvor det før kunne være svært at nå i skole kl. 08, så er det ikke noget problem, når praktikken kalder.

Gode anmeldelser er der mange af, når man spørger UngTårnbys juniormesterlære-elever, hvad det har betydet for dem at skifte traditionel skolegang ud med kombinationen af to ugentlige praktikdage og tre undervisningsdage: ”Før kunne 15 minutter i skolen føles som to timer. Nu kan jeg bruge to timer på noget, der føles som 15 minutter,” lyder det fra en elev. “Jeg føler mig betydningsfuld her i juniormesterlære. Noget jeg aldrig gjorde i min gamle klasse,” lyder det fra en anden. Gnisten i øjnene Juniormesterlære henvender sig til elever i 8. og 9. klasse, som drømmer om en erhvervsuddannelse. De tre dages undervisning er praksisnære, og praktikken varer typisk tre måneder ad gangen med mulighed for at forlænge, hvis det giver mening for både praktikant og praktiksted. ”Mange af eleverne er skoletrætte og har en høj fraværsprocent, når de begynder hos os, fortæller lærer Claus Banke: ”Men de får hurtigt gnisten tilbage i øjnene, når de kommer ud i den virkelige verden og oplever, at de faglige ting, vi lærer dem i undervisningen, er noget, de også kan bruge ude i praktikken.” Bygger bro til erhvervslivet På den måde bygger juniormesterlære bro mellem grundskolen og erhvervslivet Teamet bag juniormesterlære består af viceskoleleder Michael Flies og lærerne Casper Simonsen og Claus Banke. De lægger et stort arbejde i at have et tæt samarbejde med de virksomheder, de unge kommer i praktik i. De har en liste på cirka 50 Tårnby-virksomheder, som de har indgået samarbejde med, men i realiteten er listen endnu længere, for udgangspunktet er, at den unge selv skal finde et sted.   Flere butikker, håndværks- og servicevirksomheder i kommunen samt kommunale tilbud som børnehaver og plejehjem har allerede åbnet dørene for eleverne og håber på, at de som praktikværter kan lykkes så godt med samarbejdet med de unge, at der måske kan være en læreplads i spil på sigt. ”Vores elever er meget målrettede. Det handler ikke bare om, at de ikke havde et højt nok snit til at komme i gymnasiet,” understreger viceskoleleder Michael Flies: ”Det er et kæmpe kulturskift at gå fra folkeskolekonteksten til at indgå på arbejdsmarkedet i en tillempet grad. Som elev i juniormesterlære står man med en fordel, når man er færdig, fordi man til den tid har demonstreret sin vedholdenhed og mødestabilitet i den virkelige verden – en verden hvor man ikke er attraktiv, hvis man ikke gør sig umage.” God udtalelse banede vejen Gode historier, der beviser, at juniormesterlære er en succes, er der som antydet nok af, også den om eleven, der ikke fik sit 02 i gennemsnit til afgangsprøven, pga. dysleksi. Han blev dog stadig optaget på EUD som personvognsmekaniker, takket være de fine udtalelser, han havde med sig fra sine praktiksteder. ”For et stykke tid siden kom han på besøg om formiddagen, mens vi havde undervisning. Vi spurgte straks, om han ikke skulle være i skole. Men han svarede kækt, at han havde fået fri, fordi han lige havde fået 12 i at skifte bremser, og at resten af klassen stadig var i gang,” slutter Claus Banke. Mød også tre elever, der er i juniormesterlære lige nu og hør, hvad det betyder for dem.