Skal du opkvalificere dine medarbejdere, så tal med os om mulighederne for efteruddannelse. Du kan godt kombinere flere muligheder. Kontakt os og hør mere om mulighederne for netop din virksomhed.
Vi hjælper din virksomhed med målrettet efteruddannelse af dine medarbejdere. Her på siden kan du læse om nogle af mulighederne.
Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU)
VEU kan være et godt værktøj i forbindelse med større afskedigelser, da det kan bygge bro for den afskedigede til enten at komme tilbage til virksomheden, eller få en god start til det næste job.
VEU-godtgørelse gør det økonomisk muligt at opkvalificere medarbejdere gennem deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Voksenlærling
Med voksenlærlingeordningen kan du oprette lærlingepladser med tilskud til ledige og ikke-faglærte ansatte over 25 år.
Brug ordningen og få en voksen medarbejder, som ofte har en del erhvervserfaring og er klar til et større ansvar fra første færd.
Elever under 25
Hjælp en ung på vej, og som dag for dag bliver en dygtigere medarbejder.
Vi hjælper med at finde en aftaleform, der passer til din virksomhed.
Det er også muligt at få den unge i forpraktik (4 uger) eller i traineeperiode (3-6 måneder), så I kan se hinanden an, fagligt og social.
Erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
Du kan opkvalificere ufaglærte medarbejdere eller ledige over 25 år til erhvervsuddannelses-niveau.
Kontakt en relevant erhvervsskole og få lagt en uddannelsesplan for et EUV-forløb i samarbejde med medarbejderen eller den ledige.
Forberedende voksenundervisning (FVU)
FVU er et uddannelsestilbud for alle medarbejdere over 18 år, der gerne vil blive bedre til at læse, skrive og regne.
FVU styrker dem i deres daglige arbejde og kan også forberede dem på at deltage i efteruddannelse. Fx AMU-kurser eller erhvervsuddannelse for voksne (EUV).
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) er en støtte, der giver dine medarbejdere mulighed for at efter- eller videreuddanne sig i arbejdstiden.
Enten får din medarbejder SVU som kompensation for sin løn eller også får din virksomhed SVU som erstatning for medarbejderens arbejdskraft.
Både uddannelsen og medarbejderen skal opfylde en række krav, for at få støtte.
Læs mere om Statens voksenuddannelsesstøtte på faktaark.dk/taarnby