Det er gratis at få en vaccine mod Covid-19. Du bestemmer selv, om du vil tage imod tilbuddet. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinen, da den beskytter mod at blive smittet og syg af Covid-19.
Du får besked, når det er din tur
Du får besked i e-Boks, når det er din tur til vaccination. Hvis du er fritaget for digital post, får du et brev med posten.
Sundhedsstyrelsen beslutter hvilken rækkefølge danskerne får tilbud om vaccination.
Bestil tid til vaccine
Når du har fået tilbudt vaccination, kan du bestille en tid på vacciner.dk. Du kan kun bestille en tid, hvis du har fået besked fra sundhedsmyndighederne om, at du er i målgruppen for at blive vaccineret mod Covid-19.
Du kan ikke ringe til din egen læge og bestille tid.
På vacciner.dk kan du se ledige tider og vælge det vaccinationssted, du ønsker. Antallet af ledige tider afhænger af hvor meget vaccine vi i Danmark får. Der kommer løbende flere ledige tider. Hold øje med vacciner.dk, hvis du har modtaget en invitation til vaccination.
Du skal have 2 vaccinationer med 3-6 ugers mellemrum. Du skal booke tid til begge vaccinationer med det samme.
Bestil tid til vaccination mod Covid-19 på vacciner.dk
Bestil tid uden et NemID
Hvis du ikke har et NemID, skal du bestille en tid telefonisk til Region Hovedstaden. Ring kun, hvis du ikke har et NemID.
Telefon: 30 66 89 37
Hverdage: klokken 08.00-18.00
Weekend: klokken 08.00-18.00
Få hjælp til at bruge vacciner.dk
Har du behov for hjælp til at bruge vacciner.dk, kan du kontakte supporten på Sundhed.dk.
Telefon: 44 22 07 27
E-mail: vaccinersupport@sundhed.dk
Når du har bestilt en tid til vaccine
- Mød op til den aftalte tid på vaccinationsstedet
- Tag dit gule sundhedskort og mundbind med.
Vaccinationssteder i Region H
- Ballerup
- Bella Center
- Bornholm
- Hillerød
- Ishøj
- Øksnehallen
Transport til vaccinationsstedet
Du står som udgangspunkt selv for transport til vaccinationscentret. Er det ikke muligt ved egen hjælp eller med hjælp fra pårørende, kan du få hjælp af os. Vi kontakter dig for at høre, om du selv kan stå for transporten.
Hvis du har brug for hjælp til transport, kan du ringe til 24 28 41 07 mellem klokken 10.00-14.00 mandag til fredag.
Hjemmeplejen har kontaktet borgere over 65 år, der modtager både praktisk hjælp og personlig pleje om behovet for transport.
Når vi hjælper dig med transport, booker vi også tiden
Hvis du får hjælp til transport fra os, sørger vi også for at booke en tid for dig. Det skal du altså ikke selv sørge for. Det gælder dog kun, hvis vi hjælper med transporten. Du har derfor ikke selv indflydelse på, hvilken dag, du skal vaccineres. Vi forventer, at du kan være klar til at blive vaccineret med 1 dags varsel.
Ventetid på vaccinationer
Der er endnu ikke frigivet tider til vaccination i vaccinationscentrene. Vi holder dagligt øje med, om der er frigivet tider. Vi booker tider, så snart det er muligt.
Pårørende til en person, der skal have en vaccine
Er du pårørende til en person, der skal have vaccinen, er det en stor hjælp, hvis du kan hjælpe dit familiemedlem med at komme frem og tilbage til vaccinationscentret, hvis vedkommende ikke selv har mulighed for transport.
Syg, nær kontakt eller venter på testsvar
Når du har haft Covid-19
Du kan tidligst få tilbud om vaccination 1 måned efter overstået sygdom.
Når du er syg med Covid-19
Tilbud om vaccination bør udskydes til mindst 1 måned efter overstået sygdom.
Når du venter på testsvar
Hvis du tror, at du er positiv smittet med Covid-19 og venter på testsvar, skal du udskyde vaccination ind til du får et svar. Hvis du får symptomer eller dit testsvar er positivt, skal du udskyde vaccinationen.
Hvis du venter på testsvar af anden årsag, dvs. hvis du ikke er testet på baggrund af symptomer eller fordi du er en nær kontakt, kan du godt vaccineres. Selvom du venter på testsvar.
Nær kontakt til en smittet
Du bør udskyde din vaccination, ind til du har et testsvar fra dag 6 eller senere. Hvis svaret er negativt og du er uden symptomer, kan du få tilbud om vaccination. Hvis du får symptomer eller hvis testen er positiv bør du udskyde din vaccination.
Fra visiteret til færdigvaccineret
Sådan foregår det trin-for-trin
- Du får tilbud om vaccine
- Du booker tid
- Du bestiller tid til begge vaccinationer
- Du bliver vaccineret
- Vaccinen virker.
Huskekort til din vaccination
Vaccinations-huskekortet er til dig, der har fået en tid til vaccine. På kortet kan du skrive dato og tid for hvornår du skal have en vaccine.
Du bestiller kortet hos Rosendahls Boghandel. Kortet er gratis, men du skal betale ekspeditionsgebyr og porto.
Generelle spørgsmål om vaccine mod Covid-19
Gå til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for mere information om vaccination mod Covid-19
Læs mere om vaccinerne på sst.dk
Læs mere om vaccination mod Covid-19 i Sundhedsstyrelsens pjece
Har du generelle spørgsmål om vaccination mod Covid-19, kan du ringe til corona-hotlinen på 70 20 02 33 - tast 1.
Vi registrerer hvem, der får vacciner
Vi noterer i vores sundhedssystem, når du har modtaget første vaccinedosis og igen ved din anden dosis. Det er sædvanlig praksis, når vi vaccinerer. Det er afgørende for, at alle får vaccine nr. 2, og at der ikke går vacciner til spilde.
Når vaccinationerne er overstået
Alle oplysninger om tilkendegivelser og dosis nr. 1 bliver anonymiseret, når vaccinationerne er overstået, for så er der ikke længere brug for oplysningerne. Det vil sige, at vi gemmer data, men ikke personhenførbare data, som siger noget om den enkelte borger.