Søg om tilladelse
Tårnby Kommune er vejmyndighed på kommuneveje og private fællesveje. Du skal derfor søge om tilladelse hos os, hvis du ønsker at råde over et vejareal midlertidigt.
Råden over et vejareal er fx hvis du skal
- Stille containere, skurvogne eller lignende på vejen
- Oplagre materialer på vejen, fx når du bygger dit hus om
- Holde vejfest eller lignende arrangementer på vejen.
Søg om tilladelse til at råde over vej på virk.dk
Særligt ved vejfester og lignende arrangementer
Ved vejfester og andre arrangementer hvor du skal bruge vejarealer, skal du også søge om tilladelse hos Københavns Politi.
Har du brug for et kort?
Når du skal lave kort som viser, hvor du skal arbejde, kan du med fordel bruge vores interaktive kort.
På kortet kan du blandt andet se:
- Kommunale veje
- Private fællesveje
- Grundejerforeninger
- Ejerlav
- Haveforeninger.