Søg om tilladelse til overkørsel
Hvis du skal kunne køre ind over fortovet til din grund, skal du søge om tilladelse til at lave en overkørsel. Du skal søge tilladelse uanset om du vil etablere, ændre eller fjerne en overkørsel.
Søg om tilladelse til at lave en overkørsel på borger.dk
Når du søger, skal du huske at
- Lave en skitse, der viser hvor overkørslen ligger i forhold til skellet. Husk at beskrive evt. kabelskabe og lysmaster, samt afstanden til naboskel
- Beskrive hvilke materialer der skal bruges
- Angive om det er til personvogn eller erhvervskøretøj (på mere end 3500 kg)
- Den ikke må hindre naboernes adgang til deres ejendom.
I overkørselsregulativet for Tårnby Kommune, kan du læse om reglerne for at lave, ændre eller nedlægge en overkørsel. I bilag 1 til regulativet, kan du læse hvordan overkørslen skal udformes.
Læs overkørselsregulativet for Tårnby Kommune (pdf)
Se bilag til overkørselsregulativet (pdf)
Kræver det ja fra andre?
Hvis du bor i en ejendom med flere ejere, skal de alle acceptere at du søger. Hvis din ejendom ligger ud til privat fællesvej, skal du have accept fra grundejerforeningen eller vejlavet.
Du skal være opmærksom på, at du skal have tilladelse fra ejeren af vejen. Hvis der ikke kan findes en ejer af vejen, så skal du have tilladelse fra grundejerforeningen eller de øvrige boliger på vejen, før du kan udnytte en tilladelse fra kommunen på en privat fællesvej.