Øget sundhed og trivsel
Tårnby Kommune tilbyder dig, som er over 75 år, hjemmebesøg af en Forebyggelseskonsulent med en sundhedsfaglig uddannelse.
Formålet med hjemmebesøget er, at du får støtte og vejledning, så du bedst muligt kan udnytte dine egne ressourcer, bevare dit funktionsniveau og opleve øget sundhed og trivsel.
Samtalen
Samtalen varer ca. 1 time. Under samtalen kan du sammen med vores Forebyggelseskonsulent tale om dine livsforhold. Vi tager altid udgangspunkt i din hverdag.
Du og konsulenten kan tale om fx
- Din trivsel
- Dit sociale netværk
- Din bolig
- Din økonomi
- Din sundhedstilstand.
Når du er fyldt 75 år
Du bliver kontaktet af kommunen og tilbudt et besøg
- Når du fylder 75 år
- Når du fylder 80 år
- Årligt, efter du er fyldt 82 år.
Hvis du allerede modtager både personlig pleje og praktisk hjælp eller bor i en plejebolig, modtager du ikke tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg.
Når du er under 75 og i særlig risiko
Kommunen tilbyder også forebyggende hjemmebesøg til borgere mellem 65 og 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne.
Er du under 75 år, og oplever du selv, at du er i særlig risiko? Eller kender du en, som kunne være det? Så kontakt en af vores Forebyggelseskonsulenter.