Vi inviterer dig og dit barn til det første besøg, når dit barn er omkring 2 år.
Vores tilbud om gratis tandpleje fortsætter til dit barn fylder 18 år. Der er frit valg mellem vores tandlæger.
Dit barns tandsundhed er afgørende for, hvor ofte dit barn bliver indkaldt til undersøgelse og behandling.
Det kan du gøre som forælder
Vi vil gerne have besked, hvis du oplever ændringer i dit barns mundhygiejne, tandstilling med videre. Vi opfordrer dig også til at gå med dit barn i tandklinikken.
Ved at inddrage dig, kan vi opnå
- Et godt samarbejde
- Større tryghed for dit barn
- God tandsundhed for dit barn, så der er mindre risiko for sygdom i tænderne.
Når mit barn fylder 18 år
Vi indkalder dit barn i god tid til en slutundersøgelse, inden barnet fylder 18 år.
Giv besked om ny privat tandlæge
Hvis I allerede har valgt en privat tandlæge, kan du give os samtykke til, at vi må give dit barns journal videre til den nye tandlæge.
Hvad hvis der er ferielukket?
Ved ferier kan du kontakte en privatpraktiserende tandlæge eller tandlægevagten på Oslo Plads 14.
Vi indkalder via e-Boks
Vi indkalder til undersøgelse og behandling via e-Boks. Hvis du har tilmeldt dig Digital Post, skal du huske at tjekke e-Boks.
Er dit barn mellem
- 0-14 år sender vi 1 besked til din e-Boks
- 15-17 år sender vi 1 sms til dit barn eller til dig som forældre
Modtag sms om aftalt tid
Hvis vi har dit mobilnummer, vil du vil modtage sms'er til den tid vi har afsat til dig:
- 2 uger før
- 2 dage før
Husk at give os besked, hvis du får nyt nummer.
Aflys en tid
Hvis du vil aflyse en aftalt tid, skal du ringe til os mellem klokken 08.00-10.00 eller 12:00-13:30.
Du kan ikke skrive til os, hvis du vil aflyse en tid samme dag.
Borgerbooking til Tandplejen
Kun ledige tider er fremhævet i kalenderen. Hvis der ikke er nogen tider, der er fremhævet, er der ingen ledige tider tilbage i den periode.
Opret dig i borgerbooking
Du skal bruge NemID til at logge ind.
Når du logger ind 1. gang, skal du udfylde dine oplysninger på alle faner.
Du kan også bruge en app
Vil du bruge app'en BookTand på din telefon, skal du bruge en kode.
Koden finder du, når du er logget ind med NemID på borgerbooking.
Skift til privat tandlæge
Du kan vælge en privat tandlæge i stedet for den kommunale tandpleje. Når dit barn er mellem 0 og 15 år, skal du selv betale 35 procent. Vi betaler 100 procent, hvis dit barn er mellem 16 og 17 år frem til dit barn fylder 18 år.
Sådan skifter du til en privat tandlæge
- Kontakt os for en blanket, så vi kan lave en skriftlig aftale med os og den private tandlæge
Det kan tage op til 2 måneder, før aftalen er på plads. Først når aftalen er på plads, kan dit barn bruge den private tandlæge.
Vi anbefaler ikke, at du skifter til en privat tandlæge tæt på, at dit barn fylder 18 år. Når dit barn nærmer sig 18 år, laver vi, det vi kalder, en slutundersøgelse.