Du kan få gratis hjælp og støtte til at leve sundt med din kroniske sygdom eller kræftsygdom hos SundhedsCenter Tårnby.
Type 2-diabetes
Få et gratis forløb om motion og mad, hvis du har type 2-diabetes eller er i risiko for at få det.
Det kan du få tilbudt
- En personlig samtale
- Hjælp til at dyrke motion i dit nærområde
- 1 times træning 2 gange om ugen
- Undervisning om mad og ernæring (4 gange, 2,5 time pr. gang)
- Undervisning med en sygeplejerske (3 gange, 1,5 time pr. gang)
- Hjælp til at fortsætte en sund livsstil efter forløbet.
Du kan også få tilbud om
- Kursus i rygestop
- Samtaler med en klinisk diætist
- Samtaler for pårørende.
Hospitalet eller din læge kan henvise dig
Hospitalet eller din egen læge kan henvise dig til forløbet.
Du kan få mere at vide om forløbet ved at kontakte Sundhedscentret.
Hjertesygdom
Få et gratis hjerteforløb, hvis du lider af
- Iskæmisk hjertesygdom, herunder blodprop i hjertet, hjertekrampe, Bypass-operation og ballonudvidelse
- Nedsat pumpefunktion eller hjertesvigt
- Hjerteklapsygdom
- Persisterende atrieflimren.
Det kan du få tilbudt
- En afklarende samtale
- Træning
- Undervisning i hverdagslivet med hjerte-kar sygdom
- Hjælp til rygestop
- Kostvejledning
- Pårørendesamtale.
Afklarende samtale
Forløbet starter med en afklarende samtale med en fysioterapeut og en sygeplejerske. Her finder vi sammen ud af, hvilke tilbud du kan have gavn af. Du er velkommen til at tage en pårørende med.
Træning
Ved den afklarende samtale aftaler vi, hvordan netop dit træningsforløb skal sammensættes. Vi vurderer dette ud fra din diagnose, din fysiske formåen og dit nuværende aktivitetsniveau.
Undervisning i hverdagslivet med hjertesygdom
Undervisningen er for dig, der ønsker støtte i at forstå livet med en hjertesygdom, herunder hvad sygdommen betyder i hverdagen samt muligheder for behandling og forebyggelse.
Undervisningen kan fx handle om
- Hvordan en hjertesygdom udvikler sig
- At genkende og håndtere lette, moderate og akut opståede symptomer
- Udfordringer i hverdagen, herunder sociale relationer og arbejdsliv
- Psykiske reaktioner
- Fysisk aktivitet
Undervisningen foregår på hold med andre deltagere, som også har en hjertesygdom.
Forløbet varer 1½ time á 3 gange, og du bliver undervist af en hjertesygeplejerske.
Rygestop
Du kan få hjælp til at stoppe med at ryge på vores gratis rygestopkurser.
Læs mere om Sundhedscentrets gratis rygestopkursus
Kostvejledning
Med udgangspunkt i dit hverdagsliv, kan du få vejledning af vores diætist til at vælge mad, der gavner dit hjerte og kredsløb. Hvis du har nedsat pumpefunktion, kan din krop have brug for mere næring. Du kan få vejledning i bedst mulig kostsammensætning.
Du kan også deltage i vores Madværksted og/eller Vaneværksted.
Læs om Sundhedscentrets Mad- og Vaneværksted
Hospitalet kan henvise dig
Hospitalet kan henvise dig til forløbet.
Du kan få mere at vide om forløbet ved at kontakte Sundhedscentret.
KOL
Få et gratis forløb om sundhed, motion og mad, hvis du har KOL. Du lærer bl.a. at håndtere dyspnø og få motivation til at være aktiv.
Det kan du få tilbudt
- En personlig samtale
- Hjælp til at dyrke motion i dit nærområde
- 1 times træning 2 gange om ugen
- Undervisning om KOL med en lungesygeplejerske (3 gange, 1,5 time pr. gang)
- Hjælp til at fortsætte en sund livsstil efter forløbet.
Du kan også få tilbud om
- Kursus i rygestop
- Vejledning med en klinisk diætist.
Din læge kan henvise dig
Din egen læge kan henvise dig til forløbet.
Du kan få mere at vide om forløbet ved at kontakte Sundhedscentret.
Kræft
Få et gratis forløb om rehabilitering, hvis du har eller har haft kræft.
Det kan du få tilbudt
- En personlig samtale
- Hjælp til at dyrke motion i dit nærområde
- 1 times træning 2 gange om ugen
- Undervisning om mad og ernæring (4 gange, 2,5 time pr. gang)
- Undervisning med en sygeplejerske (3 gange, 1,5 time pr. gang)
- Hjælp til at fortsætte en sund livsstil efter forløbet.
Du kan også få tilbud om
- Kursus i rygestop
- Samtaler med en klinisk diætist
- Samtaler for pårørende.
Hospitalet eller din læge kan henvise dig
Hospitalet eller din egen læge kan henvise dig til forløbet.
Du kan få mere at vide om forløbet ved at kontakte Sundhedscentret.
Lænde- og rygsmerter
Få et gratis forløb om træning, hvis du døjer med nyopståede smerter i lænden og ryggen.
Det kan du få tilbudt
- En personlig samtale
- 1 times træning med en fysioterapeut 2 gange om ugen
- Hjælp til at håndtere smerter og dyrke motion.
Din læge kan henvise dig
Din egen læge kan henvise dig til forløbet.
Du kan få mere at vide om forløbet ved at kontakte Sundhedscentret.