Få hjælp af en kontaktperson, hvis du er døvblind
Du kan søge om en kontaktperson, hvis du er døvblind, over 18 år og bor i eget hjem eller et botilbud.
En kontaktperson kan hjælpe dig med at
- bryde din isolation
- leve et normalt liv.
Du er selv med til at finde og godkende din kontaktperson. Vi ansætter kontaktpersonen.
Kontaktpersonens opgaver
- Besøge og kommunikere med dig
- Kommunikere om hvad er sker i samfundet
- Hjælpe med at oversætte breve, beskeder, regninger
- Hjælpe dig med myndigheder, posthus, bank
- Følge dig når du skal købe ind, besøge andre, til aktiviteter, kurser og møder.
Kontaktpersonen laver ikke praktiske opgaver som at lave mad, vaske tøj og gøre rent.
Få en kontaktperson, hvis du er sindslidende
Du kan få hjælp, hvis du er sindslidende eller pårørende til en sindslidende.
Vi hjælper også dig
- som har et misbrug af narkotika, hash eller alkohol
- med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan være i sit eget hjem.
Vi hjælper dig i dit hjem og på dine vilkår.
Søg om kontaktperson på borger.dk
Du kan få hjælp til
- akutte boligsociale problemer,
- kontakt til andre kommunale tilbud,
- tilbud om behandling og netværk.
Når du kender en, der har brug for hjælp
Det er ikke alle, der selv er i stand til række ud for at få hjælp. Hvis du har lagt mærke til, at en person har brug for hjælp, skal du kontakte Handicap- og Psykiatricentret.