Du kan få et sted at bo eller hjælp i dit eget hjem, hvis du er handicappet og har brug for særlig støtte.
Et botilbud er både til dig, der har brug for et kortere eller længere ophold med støtte i hverdagen. Du kan også få hjælp i dit eget hjem, så du kan klare din hverdag på bedst mulig vis.
Vi vurderer din situation, inden du får en plads på et botilbud.
Bofællesskabet Falhøj
Bofællesskabet Falhøj er til yngre med autisme, hjerneskade og handicappede, som ikke har brug for hjælp hele døgnet.
Det er en midlertidig bolig, hvor du kan få afklaret og udviklet dine kompetencer. Der er personale om dagen og aftenen, men ikke om natten.
Når du bor på Falhøj, bliver du i stand til leve et mere selvstændigt liv på dine egne vilkår.
Vi vurderer ud fra dine behov, om du kan få en plads på Falhøj.
Fysiske rammer
- 6 boliger i byen tæt på kollektiv trafik
- Hver bolig har 2 værelser, køkken og badeværelse
- Et fælleshus.
Bofællesskabet Jershøj
Bofællesskabet Jershøj er til yngre handicappede, som ikke har brug for hjælp hele døgnet.
Det er en midlertidig bolig, hvor du kan få afklaret og udviklet dine kompetencer. Der er personale om dagen og aftenen, men ikke om natten.
Når du bor på Jershøj, bliver du i stand til leve et mere selvstændigt liv på dine egne vilkår.
Vi vurderer ud fra dine behov, om du kan få en plads på Falhøj.
Fysiske rammer
- 5 boliger i byen tæt på kollektiv trafik
- Hver bolig har 1 værelse med badeværelse
- De fælles arealer har en stue med spiseplads, køkken og have.
Botilbuddet Televænget
Botilbuddet Televænget er et midlertidigt botilbud til dig, som har en psykisk lidelse og har brug for hjælp i hverdagen.
På Televænget har vi fokus på hvordan du lærer at klare dig selv i hverdagen. Vi støtter og træner dig til at leve et mere selvstændigt liv. Det gør vi fx når vi spiser sammen, tager på ture og ordner de daglige opgaver i huset.
Vi tilpasser hjælpen ud fra dit behov. Vi vurderer ud fra dine behov, om du kan få en plads på Televænget.
Vi tilbyder en glad og tryghedsskabende personalegruppe med stor faglighed. På Televænget er ansat pædagoger, sygeplejerske, sosu-assistenter og ergoterapeuter.
Fysiske rammer
- 29 lejligheder med eget bad og toilet
- De fælles områder er tre dagligstuer, to træningskøkkener, et motionsrum, fælles spisestue, krea-rum, sanserum og en fælles tagterrasse
- Vi har en café, hvor du har mulighed for at spise 3 gange dagligt, hvis du tilmelder dig husets kostordning.
Social handleplan
Du laver en social handleplan sammen med din sagsbehandler fra Center for Social Indsats og Udvikling. I handleplanen står der, hvad du brug for hjælp til. Vi bruger handleplanen til at finde ud af hvilken form for støtte, du skal have.
Tilsynsrapporter
Socialtilsyn Hovedstaden:
Driftsorienteret tilsyn 26-04-2024 (pdf)
Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed:
Tilsynsrapport Kollektivboligerne Televænget Sundhedsfagligt 09-07-2024 (pdf)