Udskriv

Affald, genbrugspladser, miljøtelefon mm

Restaffald indsamles som normalt, Genbrugspladserne åbner igen for private, fra tirsdag d. 31. marts kl. 10. Åbningstiderne vil derefter igen være normale. Ordningen for direkte genbrug holder dog lukket lidt endnu

Ændringer på affaldsindsamlingen i forbindelse med Coronavirus

Indsamling

På baggrund af situationen med Coronavirus, vil renovatøren i den næste periode arbejde med nedsat bemanding. Det betyder ændringer på affaldsindsamlingen.

Restaffald vil fortsat blive indsamlet som normalt. Tømmedagene forventes at være uændrede.

Genanvendeligt affald - plast, metal, pap, papir, glas haveaffald og storskrald vil ikke blive indsamlet. Indsamlingen stopper med øjeblikkelig virkning. Vi beder alle om selv at opbevare affald, der ikke er restaffald. 

Genbrugspladser

Der vil være restriktioner for adgang, hvor der max må være 10 køretøjer på genbrugspladsen ad gangen, så det er muligt at holde den fornødne afstand til andre gæster og ansatte jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger https://www.sst.dk/da/corona. Man må derfor forvente længere ventetid og kødannelse. Vi opfordrer i den forbindelse til, at man overvejer om man kan vente med at aflevere affald i noget tid endnu samt at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at blive hjemme, hvis man er syg.

Læs mere om situationen og find åbningstider

Kontakt

Det vil ikke være muligt at kontakte affaldsteamet telefonisk og telefonbeskederne vil ikke blive aflyttet. Du kan fortsat kontakte affaldsteamet via mail på renovation@taarnby.dk. Grundet situationen, kan der forventes længere svartid.

Hvis henvendelsen drejer sig om manglende afhentning af restaffald, skal der som normalt oprettes en afvigelse, via hjemmesiden eller appen - Affaldsportal. Afvigelser, der vedrører plast, metal, pap, papir, glas, haveaffald og storskrald vil ikke blive behandlet eller besvaret.

Opdateringer

Der vil løbende komme opdateringer på kommunens hjemmeside under Natur og Miljø/affald - driftsstatus vedr. affaldsindsamlingen i den næste periode 

Miljøtelefonen

På grund af situationen i forhold til Coronavirus håndteres i perioden frem til mandag d. 13. april 2020 alene henvendelser om akut forurening samt henvendelser, hvor der er behov for tilstedeværelse af en miljøvagt.  I tilfælde af akut forurening kan du mandag-onsdag 8-15.15, torsdag 9-18 og fredag 8-14.15 ringe til 21 48 58 19.

 På andre tidspunkter skal du ringe til beredskabet.

  • Hvis du bor i Tårnby Kommune ring 32 50 07 00
  • Hvis du bor i Dragør Kommune ring 26 88 29 80

Er der tale om andre og knapt så hastende forhold, kan du skrive til miljo@taarnby.dk og vi besvarer din henvendelse så hurtigt som muligt. Du må dog forvente længere sagsbehandlingstid.

Ser du rotter

Selvom Tårnby Rådhus i øjeblikket er lukket for at hindre spredning af covid-19, er det stadig muligt at få hjælp til at bekæmpe rotter.

Du kan anmelde rotter via Rotteweb.

Kun i situationer, hvor det ikke er muligt at indberette digitalt, vil du helt ekstraordinært kunne sende en mail til ibe.tf@taarnby.dk. Vi besvarer ikke telefonopkald vedr. rotter i perioden 13.marts - 10. maj.

×

Cookie info